Den gamle kro Hovedbygningen Chausséen

Ved anlæggelsen af den nye landevej mellem København og Roskilde blev ruten ændret, så at den gamle Roskilde Kro kom til at ligge et godt stykke fra vejen. Ejeren tog konsekvensen af dette, rev den gamle kro ned og lod en ny opføre ved den nye vej, hvor Store Vejle å risler under chausséen. Da også regeringen havde interesse i, at der var kroer ved vejen, stillede den sig så velvilligt til sagen, at den i 1772 bevilgede hjælp til flytningen at Roskildekro og i 1774 til Vejrmøllekroen. Roskilde Kro lå stadig, hvor vejen krydsede Vejle Å. Og præcis på dette sted, havde kongevejen løbet, og i Stenalt skov havde Christian IV haft en jagthytte, hvor den nye kro blev opført.

Det er den nye Roskildekro, der ses på billedet. Det ses af bygningen til venstre, at navnet Roskilde Kro blev bevaret. Her er der stald. Det er der også i tilknytning til selve krohuset på den anden side af vejen, som løber lige igennem kroen. De to brede sidebygninger er stalde, lager, ekstra værelser og bolig for kroens egne folk. Kroen var en af de mest herskabelige i landet. Det kunne ses af værtens private bolig. Her var der vægmalerier med eksotiske motiver. Kroen var så fin, at de kongelige brugte førstesalen til omklædning, når de var på rejse til Roskilde. Men kroen var så stor, at der også var plads til bønder og bissekræmmere. Sidstnævnte blev indlogeret i et hjørne af kælderstuen. Her var der en pæl midt i rummet, en kløpind, så de logerende kunne gnubbe sig og få lus og andet kravl væk før søvnen.

Anders Brøndum

Kroen var privilligeret: Her måtte der brændes brændevin. Og Anders Brøndum, som fik privilegium i 1836, var en mester. Han var halvbror til Christian Brøndum i København, som brændte i stor stil ("Brøndums Akvavit"), men allerede 1838 havde Roskilde Kro landets største brændevinskedel, som rummede 1300 liter af "Roskildekros Brændevin". Kroen havde derfor et stort folkehold. Ikke kun tjenestefolk, men også "brændevinskarle". Brændevinsproduktionen ophørte i 1902.

Herfra var der 2 mil til nabokroerne. Mod København var det til Vejrmøllekroen. Mod Roskilde var det til Hedehus Kro.

I 1940 blev Roskildevej gjort bredere. Og så rev man uden videre den gamle kro ned. Der blev bygget en erstatning - en ligegyldig bygning, som stadig ligger på stedet.