Alfarvejen Meiers kort 1649

Kongerne havde stort besvær med at få deres befalinger til lensmænd og bønder om at få alfarvejen vedligeholdt overholdt. Og der var også så meget trafik på dem, at de hurtigt blev slidt, kørt op, ødelagt. Frederik II begyndte derfor at anlægge særlige kongeveje, som kun han selv og hans embedsfolk måtte færdes på. De første gik til Nordsjælland, men kort før sin død i 1588 lod han også anlægge en kongevej ind over Sjælland, som gik gennem Roskilde. Der blev sat porte og bomme med lås på op, så fremmede ikke kunne benytte vejene, og der blev ansat opsynsmænd. Men det hjalp ikke: Låsene blev brudt op, og man snød sig til at bruge de forbudne veje. Så også de blev slidt. 

7/3 1641 befalede Christian IV, at der skulle anlægges en ny kongevej, der skulle benytte den lige linje mellem København og Roskilde. Den ses på Meiers kort fra 1643, og det er den, der er tegnet her (fuldt optrukken: Alfarvejen er stiplet). Det var

lensmændene i København og Roskilde, der fik ordren, og de har rettet sig efter den. Vejen gik fra Langvaddam ved Harrestrup å, over Rødovre mark og Brøndbyøster mark. Derpå over Hvissinge mark (man skulle uden om landsbyerne) og Glostrup vange. Derpå Herstedvestermarken og Vridsløselilles mark. Ved Klovtofte gik vejen næsten gennem byen, men herfra gik ruten over Tåstrup mark og Kraghavemark til Baldersbrønde vange. Mod Roskilde gik ruten via Kallerup mark og syd om Hedeleddet (bommen ved Hedekroen på Alfarvejen). Det er næsten den linjeføring, den nye vej fik i 1772!

Selv om der blev fremstillet særlige nøgler til kongen, så han kunne låse sig ind på den nye vej, og selv om der på vejen blev bygget hus til en opsynsmand, som fik løn og lidt jord til græsning på heden (det blev senere til Hedehusene), så blev også denne vej brugt af alle og enhver, så det i længden blev for stor en belastning at vedligeholde to veje. Så sent som i 1670 er der regninger, der fortæller, at porte og låse er sat i stand, men så holder vedligeholdelsen op. På kortene fra 1720 er vejen væk. Til gengæld bliver det nogenlunde kongevejens forløb, man følger, da man i 1770 begynder at anlægge en helt ny  landevej.