1641
1641
|
|
Duebrødre Hospital flytter ind i byen og slår sig ned på en rest af Helligåndshusets gamle grund ved Fondens Bro. |
|
|
|
Oluf Nielsen, der var anklaget for sodomi. blev af herredagen dømt til døden og ført tilbage til Roskilde, hvor han atter sad et par uger i rådhuskælderen, før han 6/11 blev henrettet ved at blive brændt levende på bålet. Han fik 2 potter vin at drikke, inden han blev kørt til retterstedet (for 24 skilling) og der skulle 14 læs brænde til at lave et bål, der var stort nok til formålet, og det kostede 8 skilling pr. læs, altså 7 mark. Mestermanden skulle have 8 daler for at brænde fangen, men byen betalte det halve af denne udgift. |
|
|
|
Niels Trolle afløser Sivert Urne som lensmand på Roskildegård. I Niels Trolles tid som lensmand ændres vilkårene for at sidde på et len drastisk. Hidtil havde lenet været et "genant-len", d.v.s. at lensmanden aflagde et regnskab (som han kunne forskønne efter forgodtbefindende), der viste, hvad der var kommet af indtægter (skatter og afgifter), og hvad lensmanden havde haft af udgifter for at være øvrighed og kronens repræsentant i by og på land. Fra 1646 bliver lenet et afgiftslen: Det koster en fast årlig afgift at sidde inde med et len. Ved denne omlægning tjener staten 70.000 rigsdaler pr. år. Det har den også brug for, for landet var gjort fattigt p.gr.a. Kejserkrigen (Christian IV's indblanding i 30-årskrigen i Tyskland, som endte med, at Jylland blev plyndret) og Torstenssonskrigen (et svensk angreb, som også udplyndrede Jylland, og som kostede riget Bohus Len, Halland, Øsel og Gotland). |
|
|
|
Christian IV lader et herskabspulpitur opsætte på Domkirkens nordvæg. |
|
|
|
Alfarvejens dårlige tilstand gør, at kongen giver ordre til, at der skal anlægges en helt ny vej mellem København og Roskilde. Den får en sydligere rute end alfarvejen, og da den er forbeholdt kongen og hans embedsmænd, kaldes den kongevejen. Denne nye kongevej erstatter den, Frederik II havde anlagt ind over Sjælland. |
|
