Der tidligere vejsystem
| 1640 Københavnsvej |
|
|
Der tidligere vejsystem
|
|
|
Vejen mellem Roskilde og København, Københavnsvej, er velkendt fra beskrivelser og ses også på kort. Der var her tale om alfarvejen, den vej alle måtte bruge, i modsætning til den kongevej, der blev anlagt i 1640'erne, som kun kongen og hans mænd måtte bruge. Vejen udgik fra Vesterport i København og løb syd om den sidste af søerne, Skt. Jørgens sø. Så løb den ud af det nuværende Vesterbrogade til der, hvor Frederiksberg kommune starter i dag - omkring "Sorte Hest". Herfra løb den mere vestligt end i dag op ad den vej, som går fra Vesterbrogade mod Bakkehuset, og som er opkaldt efter dettes mest kendte beboer, litteraten Knud Lyhne Rahbek - Rahbeks Allé. Så følger vejen Valby Langgade gennem Valby, hvor den første kro lå, og helt ud til Damhussøen, hvor man fandt den næste kro (den kan man stadig finde). Fra Damhuskroen fulgte vejen så nogenlunde den nuværende Roskildevej, men før Brøndby drejede vejen længere mod nord end i dag og passerede en landsby, Vissinge, som nu er forsvundet. Der løber i dag en ubetydelig sidevej (til Paul Bergsøes Vej) ved navn Dalvangsvej på denne strækning. Den løb nu ud mod Glostrup (men ikke igennem), hvor Glostrup kro og vejrmølle ikke lå i landsbyen, men ude ved landevejen, hvor Dalvangsvej i dag krydser Erdalsvej. Kroen havde 4 længer og en mølle syd for vejen og en stald på nordsiden af vejen. Vejen fortsatte syd om Herstedøster, men nord om Herstedvester (ad de nuværende veje Sofielunden og Mellemtoftevej over Ringvejen til et nutidigt vejnavn, som dog minder om den gamle vej, nemlig Gamle Landevej, og hvor den skærer Herstedøstervej i dag, lå Møllehuset). Møllehuset lå på vejens sydside og var en lille kro/ et traktørsted opkaldt efter en stubmølle på stedet. Her lå på nordsiden af vejen Smørum herreds tingsted, indtil 1683, da det flyttedes til Ballerup. Strækningen nord om Herstedvester ad Gammel Landevej løber i dag inde i Vestskoven. Ad det gamle forløb lå 1688-1791 lige før Herstedvester Smørum herreds rettersted, Trippendals galge (ca. der, hvor Herstedvester Radio ligger i dag). Det var helt bevidst og til skræk og advarsel, at man satte retterstedet op lige ved alfarvej. Sådan var det også ved København. Trippen betyder treben, og galgen har derfor nok været en trebenet konstruktion med tværdragere foroven mellem de tre stave/ben. På hver tværdrager kunne man hænge 2, så der var plads til 6. Det lyder af mange, men man lod ligene hænge, til de gik i opløsning af sig selv. Og de nedfaldne stumper blev ikke begravet på kirkegårde, med gravet ned omkring galgebakken. Gammel Landevej afbrydes ved Ringvej O4 Det gamle vejforløb skal på den anden side af Ringvejen søges ved den cykelsti, der på højde med Herstedvester kirke fører under motorvejen mod Tåstrup. På den anden side af motorvejen ligger den gamle vej igen (Snubbekorsvej), og her med udsigt over Vejle Ås dal ligger vest for dalen huset Rolighed. Her ved et engang vanskeligt passabelt sted på vejen lå den største og ældste kro på alfarvejen, Roskilde kro. Ca. 1500 m fra kroen lå / ligger Snubbekorset, et mindesmærke i form af et stenkors over en begivenhed, ingen rigtig kender til mere. Fra Snubbekorset gik vejen til Hedehusene, hvor der var tre huse, som alle havde krohold. Fra Hedehusene fulgte vejen den, vi stadig bruger, bortset fra, at den løb ind i byen ved at sno sig syd om Hedegårdene og Hedemøllen (ad den vej, som stadig hedder Gammel Landevej) for dog at ramme Roskilde ved Røde Ports bomhus, hvor Algade begyndte. Dette forløb ind mod Roskilde er ikke af gammel dato. Tidligere gik vejen mod København fra Roskilde over Marbjerg og Fløng, altså nordligere end ruten her gennem Hedehusene.
 |
Alfarvejen måtte over nogle vandløb, men kommer pænt uden om de fleste forhindringer i terrænet. Harrestrup å afvander Damhussøen, så den kom man over ved Damhuset. Man måtte også passere Vejle Å i dens øvre smalle løb ude mellem Herstederne. Men ellers holdt vejen sig på vandskellet. |
