Damhuskroen senere Damhussøen Chausséen Alfarvejen Kort

Damhuskroen på en ældre akvarel. Lige før kroen er der en stensat bro for enden af den dæmning, vejen løber på. Her løber vandet fra Damhussøen videre i Harrestrup Å, idet der dog ved broen er en sluse, Kongens Sluse, så at der efter broen er et lille vandfald.

Ældst på stedet er vagthuset. Det vogtede kongevejen, og vagtmanden passede også slusen. Og i sin fritid er en eller anden vagtmand begyndt at servere vådt og tørt for de vejfarende. Krohold på stedet var ikke tilladt, men... I 1732 hører vi om en uheldig kromand ved navn Anders Jensen. Dæmningen var skredet ud, og bag den havde kroholderen haft sin mødding. Som var sivet ud i søen. Da søen var vandet til Københavns vandforsyning, var det nærmest en lille miljøkatastrofe. Der kom en sag ud af det. Københavns vandforsyning krævede erstatning for "den opstaaede Ækelhed", men sagen endte med, at Anders Jensen måtte love at placere møddingen i god afstand fra dæmning og sø. Kroholdets lovlighed blev draget i tvivl i 1757, mens Jacob Olsen var kroholder. Han var tilligemed sognefoged, sognets ordensmagt, så det var alvorligt, hvis han var lovbryder. Det var kroholderne i Valby, Møllehuset og Roskilde kro, der klagede over, at "Manden i Damhuset gik dem i Næringen". Selv havde de store udgifter, fordi de drev officielle kroer, "hvorimod slig en uberettiget Person slet intet svarer". Da "denne Bondegaard slet ingen Rettigheder haver", bør den nedlægges". Resultatet blev det modsatte. 25 juli 1757 blev kroholdet på Damhuset gjort lovligt, men ikke privilligeret. Det sidste betød, at kromanden ikke måtte brygge øl eller brænde brændevin. Han måtte pænt købe de drikkevarer, han ville sælge, i nærmeste by, København. I 1804 er den gal igen. Denne gang var det Københavns politimester, som mente, at det måtte være nok med tre kroer på strækningen. Kroen overlevede atter engang. Så sent som i 1839 var der knas, men da var det kromandens egen skyld. Ved Christian VIII's tronbestigelse skulle stadfæstelsesbrevet fornyes. Men kromanden kunne ikke finde det. Så han måtte sende en ansøgning fra bunden, som der først kom svar på i 1843.

Herfra var der 2 mil til nabokroen mod Roskilde, nemlig i alfarvejens tid Glostrup Kro, med den nye Københavnsvej Vejrmøllekroen. Mod København var næste kro i alfarvejens dage den i Valby, men efter at vejen blev ført forbi Frederiksberg Slot, blev der bygget en ny kro neden for slotsbakken, hvor Vesterbrogade begynder. Den hed Slotskroen. Valby Kro blev ikke nedlagt, men fortsatte som lokalt krohold.