Bomhus i Baldersbrønde
	Billedet er fra bilismens barndom (kortegen Aalborg-København 1905) og viser Roskilde landevej. Husgavlen til højre er bomhuset ved Damhussøen.

De rejsende skulle betale for at bruge vejen, og pengene blev brugt til at holde vejen ved lige for. Man begyndte opkrævningen i 1773 og kun på vejen København - Roskilde. Oprindeligt skulle man kun betale ved bommen ved Damhussøen. Her havde der ligget et vagthus helt fra kongevejens tid - 1621. Vagtmanden skulle tilse vejen og passe slusen. Det var dette vagthus, der blev ophøjet til bomhus, da der skulle betales for at bruge vejen. Vagtmanden er nok også bagmanden bag det første krohold på stedet. I 1786 blev betalingsordningen udvidet til alle chausséer, og der skulle opkræves penge for hvert mil. Foruden ved Damhuset blev der derfor opstillet bomme ved Vridsløselille, Baldersbrønde og Roskilde. Og der blev bygget bomhuse. Her boede vejmænd, som skulle føre tilsyn med vejen og sørge for småreparationer. Og så skulle de opkræve bompenge. Til at begynde med kaldte man afgiften passagepenge. 

Retten til at opkræve bompenge var længe bortforpagtet, og det var forpagteren selv, der måtte bygge og vedligeholde bomhuset - og sælge det videre til efterfølgeren. Forpagtningsafgiften for bomhuset ved Damhussøen var i 1837 den højeste i landet, nemlig 4410 rigsdaler. Efter Damhus fulgte Vibenshus og Vangede på Kongevejen mod Nordsjælland, men på fjerdepladen lå Vridsløselille med 2640 rigsdaler. Da amterne 1868 overtog driften af vejene fra staten, købte de også bomhusene, og forpagtningssystemet hørte op. Der blev lavet prislister, og alle indtægter gik i amtets kasser.

Bommene var ikke populære, men systemet holdt sig i mere end 100 år. Med den stigende trafik måtte det blive et spørgsmål om tid, hvornår de endelig faldt bort. Dette tidspunkt kom i 1914, og initiativet blev taget af Københavns Amts Sognerådsforening, til hvilken Københavns magistrat sluttede sig i en skrivelse af 4. juli 1914, og på sit møde 26. august dette år vedtog Københavns amtsråd at meddele Ministeriet for offentlige Arbejder, at det kunde slutte sig til tanken om at ophæve bommene fra 1. april 1915. Til gengæld skulde Københavns og Frederiksberg kommuner efter et nærmere fastsat forholdstal indbetale tilsammen 15.000 kr. om året i 10 Aar fra 2. januar 1916 til Københavns amts reparationsfond.

Som et priseksempel fra dengang kan bomtaksterne fra Vridsløselille, der nu opbevares i Københavns Bymuseum citeres:

”lfølge Indenrigsministeriets Bekendtgørelser af 4. Juni og 28. December 1874 samt Ministeriet for offentlige Arbejders Bekendtgørelser af 18. April og 22. December 1905 opkræves Passagepengene ved Bommene paa offentlige Veje efter nedenstaaende Takster:

 Bomhuset ved Damhussøen blev revet ned i 1937.