Damhuskroen Farvefoto

Landevejen København-Roskilde løber forbi Damhussøen på en træbevokset dæmning, der stemmer vandet i Harrestrup Å op i en sø. På den anden side af søen ses Damhuskroen. Søen er altså en kunstig sø, og Roskildevej fungerer som dæmning. Oprindeligt lå her en sumpet lavning, som Harrestrup å løb igennem. Over lavningen førte et vadested, som hed Langvad. Den første dæmning blev anlagt ca. 1570, og fik efter vadestedet navnet Langvaddam (Dam betyder dæmning, så kroen har navn efter dæmningen og søen har navn efter kroen). Christian IV forbedrede dæmningen, da han anlagde sin kongevej, som lige her faldt sammen med alfarvejen. Dæmningen blev gjort bredere, og den blev forstærket ved, at der blev nedrammet pæle på søsiden. Over selve åen blev der bygget en stensat bro med en sluse i, så vandstanden i søen kunne reguleres. Slusen blev kaldt Kongens Sluse. Mod syd løber en parallelvej til Roskildevej, som er opkaldt efter slusen, Skusevej.

Formålet med vandreservoiret ved inddæmningen her var dels at skabe et vandreservoir for København, dels altid at have ekstra vand til at lede ind i søerne foran Københavns volde. Der på sin side skulle sørge for, at der altid var vand at fylde i voldgraven. Damhussøen var altså en del af Københavns befæstning. Det forklarer, hvorfor noget af det første, svenskerne gjorde, da de i 1658 nærmede sig København for at belejre byen, slog huller i dæmningen og lod vandet løbe uhindret i det gamle åløb mod syd. Skaden blev udbedret lige efter krigen - i 1661.

I dag er stenbroen og slusen væk. Harrestrup å løber under Roskildevej i et rør. Men den løber stadigvæk! Og der er stadig et fald på flere meter. Røret leder dog vandet uden om Damhussøen, som får sit vand fra andre tilløb i dag.