1638 Vognmænd |
Transportsystemet
Antal transporter fra Roskilde Videre udvikling af vejsystemet |
|
Vejsystemet på Sjælland bestod af de gamle, offentlige alfarveje og de helt nye, brolagte kongeveje, der som navnet siger, kun måtte benyttes af kongen og hans folk.
Langt den vigtigste vej gik mellem København og Roskilde. Alfarvejen løb nordligt fra Valby til Hvessinge/Vissinge, Glostrup, nord om Herstedvester, Roskilde Kro, Snubbekorset, Fløng og Marbjerg til Roskilde. Kongevejen kom fra 1641-42 til at gå ad ruten Gammel Kongevej, Langvadsdam, Rødovre, Vissinge/Hvessinge, nord om Glostrup, Herstedvester, Klovtofte, Baldersbrønde til Roskilde. På de samme strækninger løber i dag (men blandet på en anden måde) motorvejen og Roskildevej.
Videre fra Roskilde gik begge vejene mod Korsør. Alfarvejen løb over Glim, Osted og Benløse som Ringstedvej i dag. Kongevejen fra 1638-40 gik ad den gamle Valdemarsvej fra middelalderen via skovene ved Skjoldenæsholm til Haraldsted, herfra til Ringsted, Sorø, Antvorskov og Korsør. Alfarvejen fra Ringsted løb gennem Fjenneslev og Slagelse til Korsør, som den gamle landevej.
Kongevejen fortsatte fra København til Hørsholm og Frederiksborg, senere også Fredensborg og til Helsingør og Kronborg. En alfarvej fulgte "Strandvejen" fra Helsingør til København og fulgte så Gammel Køge Landevej til Køge med forbindelse til Præstø og Vordingborg.
Fra Roskilde løb der også alfarvej til Kalundborg via Holbæk og til Frederiksborg via Gundsø. Der var på et tidspunkt planer om at lave en kongevej fra Roskilde til Frederiksborg, men det blev aldrig til noget.
På de befalede alfarveje skulle der efter en forordning fra 1521 ligge kroer.