Veje på Sjælland
	Transportpriser
	Antal transporter

En rejsevogn. Transporterne på datidens dårlige veje foregik i åbne vogne som denne trukket af stude eller heste. Vognene medtog passagerer og gods. Roskilde lå centralt placeret i forhold til de væsentligste rejseruter på Sjælland, så selv om byens betydning var i dalen, var dens betydning i transportsystemet i vækst.

Købstæderne havde pligt til at transportere "det kongelige fadebur" gratis. Fadeburet var kongen og hans familie på rejse, men det var også alle kongens mænd. Da antallet af kongsmænd var i kraftig stigning, især efter, at staten havde overtaget kirken, blev antallet af ture for fadeburet flere og flere. Og det blev en kraftig belastning for byerne. Især for de byer, der som Roskilde, Ringsted og Slagelse lå på den vigtigste af rejseruterne. Systemet blev misbrugt. Mange embedsmænd, militærpersoner osv., der vitterligt var i statens tjeneste, brugte deres tilknytning til fadeburet som gratis billet, også når de rejste privat. Til skade for bestemte byer. Derfor blev der i 1555 udstedt et kongebrev om, at byerne frem over kun havde pligt til at sørge for befordring af kongen selv, hans familie og embedsmænd med et særligt rejsepas underskrevet af kongen personligt. Til gengæld skulle alle købstæder sørge for, at der var vognmænd, der mod en godkendt betaling fragter alle rejsende. Der skulle være tale om faste priser beregnet som skilling pr. mil. Der opstod langs de faste ruter som København, Roskilde Ringsted, Antvorskov, Korsør et sådant system.

En engelsk turist Fynes Moryson skriver i sin rejseskildring fra 1593 om vognmændene fra Helsingør og Roskilde: "Vognmændene har en fast plads i København, hvor de har stalde til deres heste for 2 danske skilling om natten, men så må de selv sørge for hø og havre. Den næste dag ved daggry skal de køre hjem, og hvis ikke de kan få passagerer, må de køre med tomme vogne". Der var altså en risiko ved at køre den lange tur til København. Og det var hårdt for Roskilde.

På grund af, at Roskilde havde særlige byrder med at fragte kongens embedsmænd og gods for hoffet udstedte Christian IV 1595 et kongebrev, som forpligter staten til at dække halvdelen af alle transportomkostninger, som Roskilde har for staten. Byen skal selv betale den ene halvdel, men borgmesteren og byskriveren skal føre et regnskab kaldet "mandtal", hvor alle rejser for fadeburet/staten er registreret, hvem der har rejst, hvor lang transporten har været, hvilken vognmand, der har kørt. Ud fra mandtallet refunderede byfogeden så halvdelen af udgiften som "vognleje", og han trak denne udgift fra, når han afleverede sit regnskab for byen i rentekammeret. Regnskabet gik fra 1. maj (Phililippi Jacobi Dag) til 30. april. Der er bevaret regnskaber  for årene 1603-20, hvor man kan se omfanget af transporter, antallet af vognmænd samt rejseruter.

Man kan undre sig over, at de rejsende foretrak at skrumple af sted i tunge, langsomme vogne frem for at ride, når man ved, at vejene var ujævne, dårligt vedligeholdt og besværlige. Men det var det almindelige for rangspersoner, fruer og tjenestefolk.