Transportsystemet
	Hovedveje på Sjælland

Kortet viser, hvor mange transporter, som de 25 vognmænd, der var i Roskilde i 1603, havde for staten det år. Udgiften for staten, som fogeden havde udbetalt til byen (som selv skulle betale den anden halvdel, altså et tilsvarende beløb) var på 267½ mark og ½ skilling- mange penge. 5 af vognmændene havde kun kørt én tur for staten, mens de øvrige 20 havde kørt fra 6 til 24 ture (og så er der ikke regnet med evt. returtransport). De største rejsemål er ikke overraskende København (80 rejser) og Ringsted (60) - hovedruten over Sjælland. Marbjerg ved Fløng og ikke så langt fra Roskilde kommer ind på en pæn tredjeplads med 40 rejser. Her har der været omstigning fra roskildevogne til københavnske vognmænd. Det samme er sket i Øm med 28 ture: Her er det blot vogne fra Ringsted, man er steget over i. Der har altså været to hovedformer for transport: Den hele tur Roskilde-Ringsted eller Roskilde-København. Eller med omstigning i henholdsvis Øm og Marbjerg. På de mindre betydningsfulde ruter til Kalundborg og Helsingør tjente henholdsvis Holbæk/Tuse og Gundsø samme formål. Det var overvejende "kongens liggere" (embedsmænd, soldater, bude fra kancelliet / rentekammeret eller postfolk / brevdragere), der blev befordret.

Roskildes egne embedsmænd skulle også bruge rejsesystemet, og det dækkede byfogeden/staten også halvdelen af udgiften til. Byens kæmner skulle hvert år ind til rentekammeret i København for at aflevere byens regnskab og indbetale årets byskat. Og byfogeden selv skulle også aflevere sit regnskab ved personligt at møde op i rentekammeret.