Hans Holst Niels Andersen Blik
	Forordningen om gæstgiveri

I 1738 solgte Hans Holst gæstgiveriet "Hamborg Herberg" til Christian Ulrich Bech, som fik bevilling 11. april 1738. Han havde i nogle år været ridefoged på Det adelige Jomfrukloster i Roskilde - en stilling han beholdt efter købet. 

Bech lagde sig i 1741 ud med apoteker Jørgen Stær, idet Bech gjorde gældende, at Stær i strid med 1695 forordningen modtog rejsende mod betaling og han forlangte en erstatning på 200 rdl., men apotekeren påstod at disse rejsende blot var venner, som ikke ville logere i de offentlige gæstgiverier. Mere interessant end retsprotokollerne er en mere fortrolig redegørelse til stiftamtmanden fra magistraten, der søger at belyse, hvorledes de ønsker sagen ordnet. Inden sagen blev rejst "har prinser, storkanslerinder og andre standspersoner logeret på apoteket" forklarede magistraten og oplyser videre, at "siden apotekeren ankom til Roskilde i 1723 har fornemme rejsende uden indsigelse fra de privilegerede gæstgivere logeret på apoteket, selvom de ikke alle kunne kaldes hans venner". Selvom apotekeren blev frataget denne praksis, ville værten i "Hamborg Herberg" alligevel ikke vinde noget, "da fornemme rejsende måske ville indlogere sig i et af værtshusene på landet til stor skade for byen, da dens indbyggeres bedste næring til dels består udi øl og brændevins salg til de fremmede og til de rejsende herskabers domestiquer (tjenere)".

Magistraten kunne tænke sig at apotekeren fik lov til at modtage rejsende fra »denne provins« (dvs. Sjælland) men ikke fra andre provinser eller udlandet - fyrster og prinser dog undtaget. Et af magistratens fire medlemmer var Anders Rasmussen Lange - en stenrig spekulant og kræmmer med salg og fremstilling af øl og brændevin. Det var ham, der trak i trådene.  Gæstgiveren havde efter sit privilegium retten på sin side, men tabte ikke desto mindre sagen, angiveligt fordi apotekeren nu fremlagde sit privilegium på at måtte modtage »bekendte rejsende«. Blækket var dog knap nok tørt på det fremlagte kongelige privilegium, idet ansøgning herom og udtalelse hos stiftamtmanden skete endnu medens sagen verserede ved retten. Apotekerprivilegiet fra 1723 nævner intet om ret til at indlogere fremmede ja, så sent som i 1721 havde den tidligere apoteker Bartholomæus søgt herom, men fået afslag.

Hvis man vil danne sig et indtryk af apoteket dengang, kan man passende benytte en boopgørelse fra 1760. Til sammenligning kan måske tjene en opgørelse fra 1751, da værten i »Hamborg Herberg«, C. U. Bech døde.

 Kælderen indeholdt:

• 2 oksehoveder fransk vin

• ½ anker rødvin

• 1/2 anker fransk brændevin

• 4 potter rhinskvin.

De små mængder afspejler naturligvis kun den øjeblikkelige beholdning og ikke forbruget, men et vist indtryk af udvalget får man dog.

"Hamborg Herberg" havde 7 værelser, hvoraf værelse nr. 1 - som var det fornemste - var udstyret således i 1751:

• 1 sengested med omhæng

• 2 olmerdugs underdyner

• 2 hoveddyner

• 1 blåstribet trækkepude

• 1 blåtstribet overdyne med dun

• 1 stort slagbord

• 1 tebord

• 6 højryggede stole

• 1 brunmalet bord

• 1 stort sort spejl

• 4 par gardiner med kapper

• 1 skindoverdyne

• 1 blåstribet overdyne

• 1 gråstribet overdyne.

Efter Bechs død i 1751 fortsatte enken et par år indtil hun i 1753 giftede sig med Erich Lyche, som var udlært købmandssvend fra Helsingør. Af magistraten fik han bevilling både som købmand og privilegeret gæstgiver. Kun to år senere - i 1755 - solgte han og flyttede med familien tilbage til Helsingør som købmand. Dette år blev madam Bech dog registreret som en af byens største skatteydere, så økonomien har været god nok. 

Den nye køber var Niels Andersen Blik, som tidligere var »Prindsen«’s ejer og derfor allerede havde den fornødne gæstgiverbevilling.