Forgængeren Bartholomæus Efterfølgeren Frich   Apoteket Algade 10

Stær købte apoteket af Jakob Bartholomæus junior i 1723 og beholdt det i 30 år (1723-1753) og gjorde det til en driftig forretning. Men det blev alligevel en tid med store problemer. Epidemier og voldsomme bybrande hærgede Roskilde i disse år. Han købte af Bartholomæus for 2500 rigsdaler og 20 dukater. Han fik privilegiet nytårsaftensdag 1723. Kontrakten på apoteket er dateret den 5. januar 1724.

Stær var født i1691. Efter at have rejst rundt i udlandet, giftede han sig med Lykke Maria Eilschou. der var datter af en velhavende købmand i Odense. Stær havde været apoteker i 8 år, da den første af I alt 3 voldsomme bybrande ramte Roskilde. Sammen med pesten 20 år tidligere betød disse 3 brande et katastrofalt tilbageslag for byen, der ellers så småt var ved at komme på fode igen. Ildebrandene betød egentlig større anslag mod byens velfærd end epidemierne, uagtet hvad disse må have medført af menneskelige lidelser og sorg. Alle disse ulykker bevirkede, at Roskildes indbyggertal var lavere, da Jørgen Stær døde, end det havde været 50 år tidligere, selv om det var begyndt at rette sig.

Stær fik alligevel en fornuftig forretning ud af apoteket i Algade. Men også han led under ildebrandene. Den tæt sammenbyggede by var et let offer for brand. Men ingen kunne forudse, at ilden ville slå til to gange med 4 dages mellemrum. Ved den første brand i 1731 led apoteket mere skade under den panik, der opstod, specielt da branden blussede op på ny efter 4 dages stilstand. Branden gik især ud over husene i den nordre side af Algade, og apotekets gamle genbo, rådhuset, gik op i flammer. På apoteket gik man i gang med at redde, hvad reddes kunne. Man slæbte møbler og inventar ud, og en del kom aldrig tilbage. Men apoteket gik fri i denne omgang. Jørgen Stær opgjorde ved denne lejlighed skaderne til 200 rigsdaler.

Det gik meget værre i 1735. Denne gang gik størstedelen af Skomagergade op i luer. Så tog branden retning mod Algade. Algade nr. 2 brændte helt ned, men pludselig tog ilden en ny retning, så forhusene blev skånet. Men side- og baghuse brændte ned til grunden, også apotekets. Jørgen Stær har i en utroligt udførlig rapport opgjort sine skader til 2300 rigsdaler. Når man tænker på, at han kun 12 år tidligere havde købt hele herligheden for 2500 rigsdaler, kan man forestille sig, hvilke omfattende skader der har været tale om. Jørgen Stær skriver i sin rapport: “Gud være æret tusind Fold for sin naadige Miskundhed i at spare mit Gadehus, hvor udi jeg haver Husly og daglig Næring til Føde og Underholdning for mig og mine til Nødtørft". Han er måske også lidt bange for, at han har strammet den for meget i sin udregning af, hvad det vil koste at genopbygge apoteket. For han skriver til slut i rapporten: "..prisen på Husene synes nok for meget, men disses lige Godhed af Tømmer findes ikke nu om stunden at faa til nye Huse som bliver bygt i sær Egetømmer. Jeg derfor efter forlangende indsender denne min specifikation paa min lidte Skade hvilken jeg altid desværre kan i Sandhed vidne at være sket hos Jørgen Stær”.

Jørgen Stær havde også kontroverser med stiftamtmanden Adolf Andreas v. der Lühe. Heller ikke Stær kunne uden videre få tilladelse til at drive herberg, men han gjorde det alligevel, og det kom til en retssag i 1741. Den privilegerede vært ved Hamburger Herberg, den senere Gamle Postgaard i Skomagergade 15, værtshusholder Bech, slæbte Stær for retten og beskyldte ham for at ødelægge hans næring. Han forlangte hele 200 rigsdaler i erstatning, men Stær forsvarede sig med, at han kun tillod standspersoner, som han i forvejen kendte, at indlogere sig på apoteket. Den 3. mulighed for at finde natlogi i Roskilde var på herbergergården Printzen. Under retssagen blev det oplyst, at Stær havde indlogeret så fornemme folk som en Iandsdommer, en amtsforvalter, en major, en etatsråd, en konferensråd samt adskillige konferensrådinder og kancelirådinder. Endog hertugen af Plön med hele sit følge. Dommeren endte med at frifinde Stær, og værtshusholderen i Hamburger Herberg måtte gå med uforrentet sag.

Stær døde i 1753 og begravedes d. 7. november i Domkirken i den søndre gang oppe ved Koret. Stærs enke drev i fællesskab med sønnen apoteket videre, indtil de begge døde med kun godt en måneds mellemrum i 1760. Apoteket gled derpå over til Christian Frederik Frich.