Branden 1731                                                                     Genopbygningen efter branden

Brandkatastrofen i 1735 var lige så slem som den i 1731. Der havde i slutningen af september været flere små ildebrande, men den 4. oktober gik der ild i Maren Farvers baghus på Skomagergades nordlige side. Der var en voldsom blæst fra nordvest, så branden sprang over Skomagergade og bredte sig til Torvet og Dampestrædet. Ilden sprang også over til Algade (sydsiden), men her brændte kun det allerførste hus i gaden (Algade 2). Vinden slog nu om, så at ilden ikke bredte sig til forhusene i Algade, men kun ramte baghusene i Algade 4-8 (hen til Sneversti). Nogle af forhusene blev dog så slemt medtaget, at de bagefter næsten skulle bygges op fra grunden.

Den 18. oktober brændte Jørgen Fischers enkes baghus i Ringstedgade og den 24. oktober opstod der ild hos Niels Nielsen Vognmand på den nordlige side af Hestemarkedet ved Roskilde Adelige Jomfrukloster. Dagen efter blev der fængslet en 16-årig natmandsdreng ved navn Nicolai Christian. Han havde arbejdet for natmanden i fire år og fejet skorstene. Efter et kort forhør tilstod han, at han havde sat ild på Maren Farvers  hus den 4. oktober, og senere forklarede han, at der var flere medskyldige. Den 10. januar 1737 blev Nicolai Christian hængt på Hestetorvet, mens de medskyldige blev indleveret til at gå i jern på Bremerholm i København, og det var næsten lige så slemt som en dødsdom, da fangerne dér døde af alskens sygdomme. Sagens papirer giver en ubehagelig fornemmelse af, at Nicolai Christian var en mentalt forstyrret stakkel, der kunne bringes til at tilstå hvad som helst. De medskyldige var udprægede repræsentanter fra samfundets bund, og det lykkedes på intet tidspunkt for myndighederne at få oplyst noget motiv for brandene, men derimod nok de ønskede tilståelser.