Genopbygningen

Situationen efter branden 1735 var  katastrofal. Man var slet ikke færdig med genopbygningen efter branden i 1731, og i mange tilfælde var det de nyopførte huse, der brændte. Magistraten måtte derfor påny henvende sig til Christian 6., men de gjorde det med en vis stil: "Nu nødes vi atter til at fremkomme for Deres Kongel. May. Trone med en bedrøvelig Klage over vores arme Roeskilde Byes jammerlige Skæbne: Allernaadigste Konge! Bliv ikke kied ved at høre og modtage vores Nød og Klage. Gud ved det giør os ondt, at vi saa ofte skal nødes til at forebringe slige ubehagelig Tidender. Thi de afbrændte paa nogle faa nær, formaa næppe tilsammen at opbygge et Hus endsige en Gaard; Hielp derfor allernaadigste Konge! Hielp for Guds Skyld; thi ellers vil denne saa gamle Bye blive et øde og elendigt Sted! "De bad derfor om 42.000 rdl. som hjælp til genopbygningen, og de var tilmed så fornuftige, at de bad om, at bevillingen måtte blive knyttet til grunden med de nedbrændte bygninger og ikke til ejeren.

Igen kom Christian 6. byen til hjalp og bevilgede 20.000 rdl. som støtte til genopbygningen. Også denne gang var det en betingelse, at gaderne blev regulerede, og at der på de huse, der blev bygget ud mod gaden, blev opsat kviste i forhold til antallet af fag. De store brande (især Københavns brand 1728) inspirerede myndighederne til nye initiativer, og ved et reskript  af 16. december 1735 blev stiftsamtmanden pålagt at fremsende forslag om oprettelse af en brandkasse for alle købstæder i Sjællands stift samt at sørge for en taksation af deres ejendomme. Atter engang blev der lavet en omfattende beskrivelse og vurdering af hver enkelt bygning i hele byen i februar 1736. Det skete uden nogen reference til grundværdierne, så materialet er ikke til at sammenligne med tidligere eller senere opgørelser. 

Der blev i alt takseret 185 ejendomme. Byfogden og taksationsmændene mente, at ejendommene skulle vurderes til 73.000 rdl., men beboerne, som skulle betale brandforsikringspræmie i forhold til vurderingerne mente, at det var nok med 56.000 rd1. Taksationen viste meget tydeligt, at langt om længe fulgte man faktisk bygningsreglementerne ved nyopførelser af huse, således at der oven på en fodrem blev opført murede vægge mellem bindingsværket ud mod gaden, der blev lagt tegltag, på første etage blev der indrettet kviste, og etagen blev brugt som "sal", hvilket tilsyneladende blot var betegnelsen for et stort åbent "alrum". Ud mod gården var der dog meget ofte klinede vægge stadigvæk, ligesom side- og baghuse fortsat havde stråtag. Som noget nyt i indretningen af husene var det, at der nu begynder at optræde særlige soveværelser samt indkvarteringsværelser, givetvis foranlediget af de meget store militære indkvarteringer under Den Store Nordiske Krig.

Naturligvis var de to store brande en ulykke for byen, men på den anden side gav de anledning til, at mange gamle og forfaldne huse forsvandt og gav plads for et mere tidssvarende byggeri. Det er værd at notere, at brandene kun i ganske få tilfælde gav anledning til ændringer i ejendomsskellene, ligesom der er vidnesbyrd om, at man genanvendte kældrene, hvoraf adskillige kan være af middelalderlig oprindelse. Meget hyppigt kan man såedes finde de samme antal fag i brandtaksationerne 1736 som i grundtaksten 1682.

Branden 1735