1728 Københavns brand |
|
29. oktober 1728 brød den store brand i København ud. Den varede i tre dage og 1670 huse brændte ned til grunden. 2650 familier stod uden bolig efter ulykken. 5 kirker og 2 hospitaler brændte, og uerstattelige papirer, som dem, der lå på universitetsbiblioteket, forsvandt for bestandig. Det gjorde også Roskildebispens arkiver. Tegningen her viser (med sort) de kvarterer, der brændte. Det var godt halvdelen af det gamle København.