Sygdommens udbrud Pesten rammer Danmark

Dødstallet pr. år i følge kirkebogen er rimeligt stabilt: Ca. 50. I 1710 kom det op på 111 og i peståret 1711 var tallet 204! Roskilde blev ramt af den pest, der var startet i Tyrkiet, landet i Helsingør og havde hærget voldsomt i København.

Så snart pesten ramte hovedstaden, flygtede alle, der havde andre steder at tage hen, fra byen. Mange af dem - herunder flere regimenter af hæren, man gerne ville redde (der var jo krig) - passerede Roskilde. Så 31/8 1711 kunne sygdommen konstateres i Roskilde.

Denne dag begravedes 3 børn og to af natmandens folk. Børn er mest udsatte for smitte, og natmandens folk arbejder med det, der er mest sundhedsskadeligt (døde dyr, lort og lignende). Herefter gik det stærkt. I september begravede man over 100 personer (hvad man normalt havde af døde på 2 år).

Kirkegårdssystemet kunne ikke klare 204 dødsfald på kort tid. Der var næsten ingen ledige begravelsespladser ved domkirken, og Gråbrødre Kirkegård var heller ikke stor nok. Så man genåbnede de gamle begravelsespladser ved Skt. Mortens, Skt. Hans og Duebrødre.

Pesten holdt op lige så hurtigt, som den kom. I december var situationen helt normal igen. Alligevel var et fald i befolkningstallet på 204 mærkbart. Fødselstallet kunne ikke indhale tabet, så med mindre der forekom en stor indvandring, var folketallet ved folketællingen 1753 mindre eller lige så stort, som det havde været før pesten.