| Frådstenskirken |
|
|
Kirken er en romansk basilika, som man dengang byggede dem i Tyskland: Et stort "skib" (en basilika) i midten, ved hver side et mindre, så at tre "skibe" var bygget sammen, en treskibet basilika. Klokkerne var placeret i et særligt klokketårn af træ syd for kirken. I fløjen mod nord (som er trefløjet med kirkens nordside som fjerde fløj) er der bolig til kannikerne (præsteskabet).
Udgravninger i den nuværende domkirkes gulv i 1892 afslørede mange ruiner under gulvet. Resterne af Svend Nordmands kvadermure står endnu i op til 110 cm højde. Man kan derfor danne sig et indtryk ikke blot af grundplanen, men også af byggeteknikken. Det ses tydeligt, at man har anvendt store, veltildannede frådstenskvadre, som er blevet lagt oven på et fundament af kampesten.
Den østlige del af det store midtskibs arkaderække hviler på et fundament of frådstensmurværk. Dette har man villet forklare ved, at man ved byggeriet har benyttet
Estrids nedbrudte stenkirke fra 1030'erne til fundament. Dette er dog højst usikkert. Det lykkedes dog ikke udgraverne i 1892 at finde spor efter frådstenskirkens østlige del. På dette punkt er man således henvist til at foretage et gætteri ud fra kendskabet til lignende bygninger, f.eks. i Tyskland.Et enkelt grundlag for gætteriet har man dog, nemlig den brønd, som i 1949 blev fundet ved hovedenden af Margrethe l.’s sarkofag. Da brønden er fyldt op med murrester fra frådstenskirken, kan man slutte, at den har hørt til Svend Nordmands katedral. Svend Nordmands brønd må have befundet sig under kirkens kor i det nordøstre hjørne. Derfor angiver den en minimumslængde for koret. Ved hjælp af beregninger ud fra dette, kan man formode, at koret har været meget langt. Man kan også gætte på, at der der mellem langskibet og koret været opført et tværskib. Som afslutning på koret har man sikkert i øst opført en apsis, som det var skik ved de kirker, man ellers kender fra den tid. Man har gættet på, at også tværskibet har haft apsider i østenderne på hver side.
Hvad vestenden angår, er gætteri ikke så nødvendigt, for her ved vi noget ud fra fundene. Kraftige fundamenter og spor efter murværk viser, at to tårne har flankeret vestpartiet som kirkens vartegn. Et fremspringende parti mellem dem kan have båret et tredje tårn, højere og kraftigere end de to andre. I dets underetage har der sikkert været en overhvælvet forhal, og man kan også antage, at der herover har været indrettet et herskabspulpitur i lighed med dem, der er fundet i de sjællandske sognekirker Fjenneslev og Tveje Merløse. Målestokken har blot været større, og herskabet var formodentlig også landets fornemste: den kongelige familie. Netop Tveje Merløse kirkes tårnparti er nok et godt billede af, hvordan tårnene i Roskilde kan have set ud. De enestående velbevarede tvillingetårne svarer temmelig nøje til det billede, som udgravningen af katedralen har givet, at man kan derfor forestille sig, at Tveje Merløse er en minikopi af frådstenskatedralen. Og så eksisterer der noget så sjældent som et samtidigt billede af domkirkens vestparti: Stiftets seglstampe afbilder vestfronten.
