1443 Oluf Mortensens våbenhus |
Forstørrelse | |
|
|
Oluf Mortensens våbenhus eller nordøstre våbenhus. Over døren hænger en plade af forgyldt bronze. Den forestiller kirkens skytshelgen, Skt. Lucius.
Det nordøstre våbenhus, som også bærer Oluf Mortensens navn (men det kunne de øvrige våbenhuse også!), er den smukkeste af alle kirkens tilbygninger med fornemme træk fra den gotiske stils bedste tid. Forholdet mellem vindue, dør og bronzepladen er meget harmonisk. Taget har oprindeligt været belagt med grøntglaserede, flade tegl. Og endnu toner grønne og brune glaserede sten i dæmpede farver frem rundt omkring i bygningens sjældent levende og farverige mure. I de små prydtårne er der indrettet tolv murede fuglereder. De skyldes den tanke, at fuglene skulde omsvæve kirken og bo i fred i dens mure. At de fjedrede medskabninger ikke er religiøst anlagt, er en anden sag: Der er ingen fugle, der bygger rede i dem.