Skt. Lucius Kobberpladen Relikviets historie Lucius i dag

Billedet uden på Oluf Mortensens våbenhus af Skt. Lucius er malet på en kobberplade, som det kan være svært at se i dag. Her er pladen gengivet  efter tegning af Jacob Kornerup. Se i øvrigt teksten nedenfor.

Teksten her stammer fra Arthur Fang "Roskilde" I. bind, 1945.

Lucius i Roskilde

Hvornaar har Overførelsen af Relikvien fra Rom til Roskilde fundet Sted? Det nævnes ingen Steder direkte, og ingen af de Bisper, der kunde være Tale om, berømmes derfor. Det maa derfor antages, at Begivenheden er sket paa Domkapitlets Foranledning, mens Sven Nordmand var paa Udenlandsrejse c. 1088. I Domkirken har Sct. Lucius' Hoved faaet sin Plads paa det fornemste Sted, paa selve Højalteret øverst i Højkoret. Hovedet har rimeligvis været indesluttet i en Buste, beklædt med forgyldt Sølv.

Middelalderen igennem har det gyldne Gemme med Lucius' Hoved straalet fra Højalteret, som stod øverst oppe i Domkirkens Højkor. Store Summer maa være ofret til denne Helligdom; ikke mindst, naar Folk laa paa deres yderste, har de i Sjælenød tænkt paa deres Stifts Hovedhelgen med en Gave. Vi ved det fra Biskop Lage Urnes Testamente, hvori han befaler sin usle, syndige Sjæl bl. a. til Pave Lucius og betænker hans Relikvie med en Pengesum.

I ældre Tid var der rundt om i Domkirken Billeder af Lucius. Blandt de nu forsvundne skal her kun nævnes et Glasmaleri i nordre Korsarm og et stort i Træ udskaaret Billede, som var udstyret med megen Pragt; ved Reformationen blev det en Stridens Genstand mellem Domherrerne og Reformatorerne. Bevaret endnu til vor Tid er det træskaarne Billede paa Endestykket mod Vest af den søndre Række Korstole, det store Kalkmaleri i Skt. Birgittes Kapel, hvor Lucius træder Uhyret under Fod og endelig det enestaaende Billede uden paa Oluf Mortensens Vaabenhus, malet paa en Kobberplade.

Paven er afbildet i Kirkefyrstens rige Skrud, iklædt en pragtfuld Guldbrokades Korkaabe, om hvis Mønsters Skønhed vor Afbildning kun giver et ringe Indtryk. Paa det glorieomgivne Hoved bærer han den trekronede Pavetiara; Kronerne betyder, at Paven ejer den højeste verdslige Magt, højere end Kejseres og Kongers. I sin højre Haand holder han det tredobbelte Pavekors, mens den venstre ringbesatte bærer Evangeliebogen. Til venstre for Figuren ses Domkirkens Vaaben, til højre en biskoppelig Mitra, en Bispestav og Familien Ravensbergs Vaaben, ligesom paa Mindetavlen over Biskop Johan Jepsen Ravensberg i Domkirkens Midtskib. Billedet, hvortil der ikke findes Mage her i Landet, er et af Domkirkens interessanteste Kunstværker. Det sidder paa en udsat Post og har lidt en Del, sikkert ikke mindst ved en Restaurering. Tiden bar irret Kobberet og bleget Guld og Farver, saa man flere Steder knap kan se hvad der er Ir, og hvad der er Farve. Guldets skønne, dæmpede Gløden i de varme mørke Farver er af en fortrinlig Virkning, og man forbavses over det Liv og det Lys, der straaler fra det mærkelige, gamle Billede (billedet her på siden).

Paa den Højaltertavle, som blev rejst i Domkirken 1498, saas Billeder af Lucius og de andre Hellige samt de to her gengivne Scener af hans Legende. Selve Altertavlen blev solgt som Skrammel ved den berygtede Auktion i 1806; forinden var dog en Del af dens Billeder blevet aftegnet. Foruden Højalteret har der i Domkirken været endnu et særligt Alter, viet til Lucius; hvor det har staaet, og hvordan det har set ud, vides ikke. Til dette sidste Alter knyttedes senere Sct. Lucii Gildet. Ogsaa i den gamle Litteratur har Lucius sat Spor; foruden den latinske Legende kendes der en Vise paa Dansk, forfattet i sen katolsk Tid.