Agnethe Kloster

De fleste af de kvinder, der gik i kloster, kom fra gode familier, d.v.s. fra slægter som ejede jord og var rige. Kvinderne tog deres kvarte arvelod med sig i klosteret, og dermed blev klostrene rigere og rigere. For familierne var det imidlertid en fordel, at de klostergivne kun tog deres kvarte arvelod med sig. For blev de gift, skulle de have hele arven med, den fædrene og mødrene jord måtte deles, slægten mistede jord, rigdom og indflydelse. De mange kvindeklostre - også senere de protestantiske jomfruklostre - var i et retssystem, hvor kvinderne havde arveret, en slags værn mod alt for store godsopsplitninger for slægt og familie.

Der var imidlertid også kvinder, som ikke havde formue, men som gerne ville vie deres liv til Kristus og til socialt arbejde. De kunne blive beginer. Vi hører om to af slagsen, Tybikke og Elisabeth, i 1263 forud for klostergrundlæggelsen. De er tydeligvis ikke nonner. Året efter hører vi, at de er søstre, og da er de muligvis blevet nonner. Der var andre beginer i byen på samme tid, for en fru Margrethe skænker samme år to beginer, Thore og Trond, 1 mark penge i sit testamente (hvor hun også betænker en lang række gejstlige stiftelser, således også Skt. Clara Kloster). Beginer træffes kun i byerne. Der er tale om ugifte kvinder, som er søgt sammen i et tættere eller løsere fællesskab, hvor de har pålagt og lovet hinanden at ville leve i fattigdom. De virkede ligesom tiggermunkene for troens udbredelse, lavede socialt arbejde og levede af de gaver, gavmilde mennesker gav dem. Men de var ikke underlagt nogen klosterregel, som nonnerne var det. De var selvstændige uden nogen over sig, og derfor var de ofte i konflikt med kirken. Derfor er det i en stiftsstad som Roskilde også kun lige før, der laves nonneklostre for tiggerordenerne, vi hører om beginer. Da Skt. Agnes og Skt. Clara er etableret, har de sikkert fået valget: Forsvind/opløs jeres fællesskab eller gå i kloster.