Sortebrødregård

Riddersalen i Jomfruklostret. Her samles man til fester og højtideligheder. Over kaminen i baggrunden hænger en marmorplade, hvor der står:

Disse ord er en slags programerklæring for, hvad et adeligt jomfrukloster skulle gøre godt for. Det fremgår også af den fundats, de to stifterinder Margrethe Ulfeldt og Berte Skeel fik fastlagt i 1699. De to damers overvejelser og tanker med klosteret fremgår af de statutter, Christian V underskrev, som fastslår, at: 

"Vi underskrevne, Jeg Margrethe Ulfeldt Sal: Hr: General Admiral Hr Niels Juel til Taasing, og Jeg, Berte Skeel Sal: Hr. General Leutenant Hr. Niels Rosenkrantzes til Selsøe, Giører vitterligt, at Vi, til Guds Ære og nødlidende Jomfruers sømmelige Underholdning, af Vore egne Middeler haver skenket og foræret Sorte Brødre Kloster beliggende i Roskilde, dets Hovedgaard og Bygning, med tilliggende Jordegods, og alt dets Rettighed, som er toe Hundrede, tredeve og een Tønde, to skepper Hartkorn, effter Jordebogens formelding, og deraf indrettet et adelig Jomfru Kloster."

For en sikkerheds skyld er tilføjet denne besværgelse: "Vi ville under evig Forbandelse og Guds retfærdige Hævn overantworde (holde øje med) alle dem, som noget af det, som til Klosteret allerede givet er, eller herefter af nogen givis, fratager eller fravender”... Det fastslås, at klosteret skal bestå af en ”Priorinde og Atten adelige Jomfruer, hvis Fader enten er eller haver været Geheime Raad eller Generrals Personer i Kongens tieneste, Riddere af Kongens begge ordener (Elefantordenen eller Dannebrogsordenen). Dertil kommer Konferens- og Etatsraader, Admiraler, Oberster af garderne eller Atolleriet (Artilleriet), Stifftbefalingsmænd, Kronprinsens Marskal, Prinsernes Hofmestre eller Generalkrigskommissærer. Eller ere af Dansk Adel, eller af Kongerne med Adelsbreve benådet ”. (udover den gamle danske adel er der under den nye enevælde kommet en del nye slægter til, som adles af Kongen). Der indføjes en vigtig genealogisk og dertil trosmæssig klausul: ”Alle deris egne Døttre må komme i dette kloster, når de er oplært I dend Lutherske Religion, og der udi forbliver. Indskrivningsgebyret er ”toe Tusinde Rixdaler i Kroner, som altid bliver ved Klosteret”, altså ikke kan forlanges tilbage. Til gengæld skal priorinden »være over alle Jomfruer, og idelig have Tilsyn, at Jomfruerne Gudelig, renlig og dem self gavnlig fremdrager deres Levnet«. Priorinden skal derudover ”icke tilstede, at de nogen Tid er ledig, men holde dem til at læse, skrive, eller giøre andet sømmeligt Arbeide”. Desuden skal hun forestå husholdningen og får for dette ”foruden Kost og Kammer, firsindstyve Rixdaler om året” - de indsatte jomfru det halve; men så skal det også være pæne piger: "ingen Jomfru, som er berygtet, maa indtages i dette Kloster. . .og skal hver Jomfru have med sig sin Seng og Sengeklæder, Stole og Bord. ..og nyder da fri Kost og fyrretyve Rixdaler til Klæder aarlig”. I næste paragraf fastslås, at ”alle Jomfruerne spiser i en Stue med Priorinden, og får til hvert Maaltid tre Retter mad. To Jomfruer skal være i et Kammer og have Seng tilsammen og betienis af en pige.”

I statutternes paragraf 13 noteres, at "Jomfruerne maa ej gaa daglig i andet end Uldet Tøj eller ostindisk Bast, med mindre deris Hellig og Søndags Klædninger er saa forslidte, at de ej tiener til andet Brug. De må kun gå med Kniplinger, de selv har lavet, og Sølv- og Guldbræmmer på Silketøjet til søndagsbrug maa kun være tre fingre brede”.... Senere indskærpes, at "jomfruerne maa ej være af Klosteret uden Priorindens viden og tilladelse - langt mindre kiøre nogetsteds uden Priorindens Tilladelse. Kommer der Brev eller Bud til Jomfruerne, skal Priorinden strax orienteres. Og dersom nogen Jomfru befindes at være Priorinden opsetzig eller modvillig« skal hun bøde 20 Rixdaler, anden gang 30 og »tredie gang hun traadtzig og Gienstridig beteer sig, forvises hun af Klosteret".

Men der er endnu hårdere straf, ”hvis nogen Jomfru I Klosteret imod forhaabning skulle findis i løsagtighed, da straffis hun i høyeste Maader og uden ald Naade indsettis I Spindehuset, der at forblive hendes Livstid, og alle hendes Midler at være forfalden til Klosteret”.

”Hvis nogen Jomfru i Klosteret, ved Guds forsyn og med hendis Venners Samtycke, gaf sig i Egteskab med en Person af hendis stand, da tilladis det; men dersom nogen Jomfru sig anderledis giffter, skal hun miste alt det, hun har i Klosteret”. Ingen under tolv år må optages, med mindre der afsættes midler, så »hun kand oplæres i hendis Christendom og anden nyttig Lærdom. Ved død skal Klosteret have alt løsøre og ti procent af konventualindens formue” (hun må selvfølgelig gerne testamentere mere). ”Til gengæld nyder hun fri begravelse på Klosterets regning”.

Og så håber de to stifterinder på endnu bedre tider. I denne paragraf »Om Gud vil formere Klosterets indkomst, og Klosterets Patroner finder det Got, skal der holdis fleere Jomfruer. Statutterne er Givit paa Vort Slot Kiøbenhafn den Attende Aprilis Aar Et Tusind, Sex Hundrede, Halffemsindstvve og Ni. Under Vor Kongelige Haand og Signet (Christian V).”