Skt. Ibs Kirke
	Farvefoto
	Havneforhold
	Spor efter venderne  Billedet viser lergulve

Vindeboder betyder vendernes boder. Navneforskeren Bent Jørgensen forklarer Vindeboders efterled med, at der på et tidspunkt har været tale om "...den primitive, midlertidige bebyggelse, således som den findes f.eks. ved de kendte sæsonmarkeder ved Falsterbo (egentlig "falstringernes boder")." At "Vindeboder" er blevet knyttet til området før 1291 må være klart, fordi venderne på dette tidspunkt var blevet til tyskere, men Vindeboder er ikke nødvendigvis det oprindelige stednavn. Det er altså ikke givet, at det har været vendere, der grundlagde lokaliteten. De er blot kommet her.

Områdets topografi er interessant. Fra den nuværende Byparksrestaurant strækker en forhøjning sig mod nord som en tange ned mod fjorden. Mod vest afgrænses den af en gammel langt tilbagetrukket indskæring af Roskilde fjord. På tangen går Roskildes nordlige indfaldsvej (Frederiksborgvej - Sankt Ols Gade) .

I Byparken blev der foretaget nogle undersøgelser i 1979-80, som viste, at der har været aktivitet i området i 1000-tallet. Den fundne Østersøkeramik ser ud til i brænding og materiale at være tidlig, men der er usikkerhed i dateringen. Knap 100 m nordøst for Byparkundersøgelsen ligger Sankt Ibs Kirke, hvor møntfund kan datere området. Her har levet mennesker i 1000-tallet. I 1980'erne blev der foretaget undersøgelser i Byparken i umiddelbar nærhed af Sankt Ibs kirke. Man fandt en masse små lergulve, som kan stamme fra telte eller hytter til midlertidige funktioner, for eksempel "handelsboder". I byparkundersøgelsen blev der blandt andet også fundet eksemplarer af sene vendiske knivskedebeslag sammen med de ret store mængder af Østersøkeramik. Den samme keramik var usædvanlig rigt repræsenteret i Sankt Ibs Kirke (det kan dog ikke afgøres, om det er importeret, eller Østersøkeramik eftergjort i Danmark).

Lergulvene fra de midlertidige boliger og de vendiske indslag i fundmaterialet sammenholdt med navnet må lede til den konklusion, at Vindeboder er et egentlig vendisk kvarter i Roskilde. Et kvarter der i begyndelsen fungerede som midlertidigt opholdssted for tilrejsende vendiske købmænd og håndværkere. Fænomenet er ikke usædvanligt i datidens byer. Blandt andet i den vendiske by Wollin var der en nordisk købmandskoloni.

Områdets navn Vindeboder nævnes første gang i et brev fra 1291. I brevet gives en Rosekildeborger, Kristine Hvide,  i "Windebothæ" fuldmagt til at sælge en gård ved siden af Sankt Jakobs (Ibs) Kirke.  Begrebet "gård" (latin: curia) er i denne periode mere omfattende end i dag. Det danske ord "gård" betyder "omgærdet", og er i sin grundbetydning en indhegnet landbrugsenhed. Da byerne opstår, kommer begrebet til at skulle forstås bredere, og en gård kan her være samling af bygninger i modsætning er et enkelt hus. Derfor optræder gårde både i by og på land og har i realiteten gjort det frem til det 20. århundrede, hvor købmandsgårde i byerne stadig var en væsentlig del af næringslivet.

Navnet optræder flere gange senere i middelalderen. Der omtales både gårde i Vindeboder og tomme grundstykker. Der kendes endog et navn på en gård, nemlig Nørregård (Nørregardh) omtalt første gang 1435. Den er da bolig for fogden på Haraldsborg. Måske kan Vindeboders udstrækning ud mod Haraldsborg, som fogdens gård vidner om, forbindes med et brev fra 1295. Heri nævnes nogle jorder, der skænkes til Sankt Agnes kloster, "... hvilke jorder kaldes Kongshegnet med møllerne sammesteds nær ved Haraldsborg".  Hvordan navnet Kongshegnet skal tolkes, kan man ikke sige. Men måske har det udgjort Vindeboders nord- og nordøstlige afgrænsning.

Navnet Vindeboder giver nogle vigtige oplysninger. Betegnelsen boder henviser normalt til en primitiv og midlertidig bebyggelse i denne periode. Den betydning må sandsynligvis også rummes i den oprindelige brug af ordet i Roskilde. Men senest i 1200-tallet er den første og midlertidige bebyggelse afløst af egentlige gårde af huse. At der allerede kan være sket noget før 1200-tallet vidner Sankt Ibs kirke måske om.

Vindeboder har ikke nødvendigvis været forbeholdt vendiske tilrejsende, men kan også have huset købmænd af andre nationaliteter. Efterhånden har bebyggelsen også fået mere permanent karakter.

Vindeboders karakter af tidligt handels- eller markedsområde bliver måske understreget af et stednavn, overleveret i marknavnestoffet fra Sankt Ibs sogn. Navnet er sent nedtegnet, men netop marknavne kan rumme erindringer om længst forsvundne bebyggelser eller funktioner. Navnet er "toof', der betyder: den hårdt stampede, ofte brugte plads. Vi kender også navnet i en "moderne" udgave torv, der er den til handel afgrænsede plads. Desværre kan stedet ikke længere lokaliseres. Men det virker interessant, at navnet, som vist nok det eneste sted i landet, har overlevet i marknavnestoffet her i Vindeboder. Måske finder man en dag fandt et torv mellem vendernes boder.