Skt. Jørgensbjerg Kirke

Af afgørende vigtighed for dateringen af den første Clemenskirke var et møntoffer i fundamentsgrøften. I alt 110 mønter blev fundet, heraf de 61 slået under Hardeknud og ingen yngre end dem. Mønterne fandtes under vestpartiet, der menes at have været et tårn, og anses for at være bygget sidst. Møntfundet daterede kirkens afslutning til 1040 efter de dateringer af Hardeknuds mønter, man regnede med i 1950'erne, da fundet blev gjort. Den genanvendte nordportal bliver dermed det ældste kendte stykke stenbygningsarkitektur i Danmark.

Hardeknuds mønter er imidlertid senere blevet omdateret. Hardeknud menes at have fungeret som sin fars (Knud den Stores) mindreårige medkonge i Danmark senest fra 1028 og måske endog nogle år tidligere. Hans mønter med særlig dansk motivverden henføres nu til den periode. Hardeknudmønterne i Clemenskirkens fundament er af denne danske type og må derfor dateres til omkring 1030. Sammen med disse mønter rummer fundet et antal engelske mønter slået under Knud den Store i perioden 1030-35. De er alle slået med det samme stempel, og det regnes normalt som udtryk for, at en møntskat er nedlagt samtidig med udmøntningen. Clemenskirkens møntskat, der daterer afslutningen af byggeriet, må således være nedlagt 1030-35.

Stenkirken på Sankt Jørgensbjerg er dermed lige så gammel som den stenkirke, som Knud den Stores søster, Estrid, ifølge Roskildekrøniken skulle have bygget. Man har hele tiden ment, at den måtte ligge på den nuværende domkirkes plads. Det, at der nu er sammenfald i alder mellem de to kirker, har rejst spørgsmålet, om Estrids Kirke i Roskilde er den på Bjerget.