Vor Frue Kirke på privat
maleri. Kirkens hvælvinger
var i meget dårlig stand, men i stedet for at reparere dem, valgte man at
fjerne dem helt til fordel for et fladt bjælkeloft. Det flade loft havde nok
været det oprindelige, hvælvingerne var kommet til i den gotiske periode. Så
da loftet nu fik et romansk "look" igen, valgte man også at ændre de
spidsbuede, gotiske vinduer til romanske og rundbuede. På de nedrevne hvælv
havde der været mange kalkmalerier, som desværre røg med i købet ved
romaniseringen.
|
Jacob
Kornerup tegnede kirken og hvælvingerne, før man rev det hele ned. Her
ses hvælvingerne mod øst. Man kan ikke se kalkmalerierne, for de var
hvidtet over. Men kunne være hevet frem og malet op, hvis man ville
bevare hvælvene. Det var faktisk først, da man bankede pudset ned, at
man opdagede bemalingerne. |
Dette
gotiske indvidelseskors er det eneste minde om de forsvundne kalkmalerier.
Det blev malet op 1865. Man malede denne slags kors, hvor vievandet, som
blev stænket ud ved indvielsen, ramte væggen. |
|
Kirken blev restaureret
frem til i 1888.