Kirken i middelalderen Restaurering Begravelser Klokker
	Ny Vor Frue Kirke

Vor Frue Kirke på akvarel af Jacob Kornerup fra 1853. Kor og apsis er borte. Det samme gælder søndre sideskib, som er revet ned. Til gengæld er der kommet tårn og våbenhus til.  Våbenhuset her var dog stærkt forfaldent, og blev udskiftet. Den oprindelige frådsten er svær at få øje på. Det ser i de bevarede dele af kirken ud, som om hovedparten er bygget af røde teglsten. Men det skyldes, at man senere har muret en forskalningsmur uden på frådstenen. Man kan i dag kun ane frådstenen i blændede vinduer og i kirkens indre. Oprindelige vinduer, der nu er blændet, men hvor man kan se frådstenene, ses på tegningen lige i hjørnet til venstre på højde med sideskibets tag. Det blændede vindue på selve sideskibet er også et oprindeligt frådstensvindue. 

Kirken blev restaureret fra 1857 til 1888.

Til Vor Frue Kirke hørte foruden dens sogneområde i Roskilde også et landdistrikt. Det har i tiden efter reformationen frelst kirken fra nedrivning i modsætning til de mange andre sognekirker i byen. Den vedblev nemlig i lang tid at være sognekirke for en del af Roskilde samt Tjæreby, Skalstrup og Kamstrup. Senere lagdes yderligere til Frue Sogn: Darup, Hastrup og Hedemøllen, som før lå til de nu nedlagte Alle Helgens og Skt. Peders Kirker. Samtidig bestemtes det, at de borgere, som havde søgt til Vor Frue, fremtidig skulle søge til Domkirken. Vor Frue var nu fra købstads- og klosterkirke til trods for sin beliggenhed inde i byen gået over til at være kirke for et landsogn, Vor Frue Sogn, og det vedblev den med at være lige til 1907, da den nye Vor Frue Kirke på Tyrebakken ved Køge Landevej blev taget i brug i vore dages Vor Frue.