Vor Frue bykirke
	Vor Frue landkirke

Tegningen her er lavet af arkitekten J. D. Herholdt 1887 forud for, at han året efter opførte et nyt søndre sideskib. Sådan så kirken altså ud inden restaureringerne. Vor Frue kirke var anneks til domkirken og blev betjent af dennes nederste kapellan. 1752 fik sognet sin egen præst (som i perioden 1808-1939) dog var fælles med Skt. Jørgensbjerg). Til Vor Frue Kirke hørte foruden dens oprindelige sogneområde i Roskilde også et landdistrikt. Dette har i tiden efter reformationen frelst kirken fra nedrivning i modsætning til de mange andre sognekirker i byen. Den vedblev nemlig i lang tid at være sognekirke for en del af Roskilde samt Tjæreby, Skalstrup og Kamstrup. Senere lagdes yderligere til Frue Sogn: Darup, Hastrup og Hedemøllen, som før lå til de nu nedlagte Alle Helgens og Skt. Peders Kirker. Samtidig bestemtes det, at de borgere i byen, som før havde søgt til Vor Frue, fremtidig skulle søge til Domkirken. Vor Frue var nu fra købstads- og klosterkirke til trods for sin beliggenhed inde i byen gået over til at være kirke for et landsogn, Vor Frue Sogn, og det vedblev den med at være lige til 1907, da den nye Vor Frue Kirke på Tyrebakken ved Køge Landevej blev taget i brug i vore dages Vor Frue. Den gamle kirke i byen blev så anneks til domsognet.