Erikstrup

Hovedbygningen i ét stokværk ligger i dag på Algade i Store hedinge, men tidligere lå den nordvest for byen. Den blev revet ned i midten af 1800-tallet.

Erikstrup

-1510 Gården hed oprindeligt Kongsgård eller Kongensgård og var krongods.

1510-1529 Bo Nielsen nævnes i Kongsgård i Heddingemagle. 1510 var han byfoged.

1529-?? Niels (?) Clausen får livbrev på Kongsgården, hvor han selv bor.

1564-1571 Fogeden på Frederiksborg Slot, Frederik Christensen får livbrev på gården.

1571-1602 Slotsskriver på Københavns Slot Niels Paaske forlenes med Kongensgård.

1602-1648 Kronen mageskifter godset med oberstløjtnant Christian Eriksen, uægte søn af lensmanden på Højstrup, Erik Valkendorf, som sønnen opkaldte gården efter. Christian Eriksen blev adlet 1616. Hans hustru Sophie Nielsdatter Krabbe døde i barselssseng, så der var ingen direkte arvinger.

1648-1681 Christian Eriksen havde en bror, Herluf Eriksen til Fuglebjerggård, hvis søn Erik Herlufsen arvede Erikstrup og ejede den til sin død. Der var 1651 77 gårde i Store Hedinge landsogn. 14 af disse lå under Erikstrup.

1681-1689 Næste ejer blev provst i Magleby (Flakkebjerg herred) Jacob Jørgensen Kofod, som døde 1690. Han solgte gården for 2000 rdl.

1689-1743 Køberen var dronning Charlotte Amalie, og godset var på 33 tdr. hartkorn og havde 129 tdr. land under plov. Hun lagde Erikstrup under Gjorslev.

1743-1772 Kronen sælger Gjorslev, Erikstrup og Søholm til Christen Lintrup for 60.000 rdl. Lintrup havde været supercargo i Asiatisk Kompagnis tjeneste og blev adlet med navnet Lindencrone 1756. 1763 fik han godserne oprettet som stamhus. Lindencrone gjorde meget for at forbedre godserne. Han indførte kartoffeldyrkning og indskrænkede hoveriet (som han helt afskaffede 1767). 1769 indførte han arvefæste. På trods af de mange indsatser, blev bønderne fattigere.

1772-1793 Ved faderens død arvede sønnen kammerjunker Johan Frederik Lindencrone (død 1817 som slægtens sidste mand), som 1791 fik kongelig tilladelse til at erstatte stamhusets godser med en fideikommissum på 144.458 rdl. Derfor kunne han sælge Gjorslev for 200.000 rdl.

1793-1820 Køber var den senere etatsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius. Han havde også tjent store penge i fjerne lande, nemlig som faktor i Ostindien. Han fortsætte forgængerens reformer, udskiftede bøndrenes gårde, udflyttede dem, lod skovene frede, forbedrede kridtproduktionen på Stevns Klint. Han var en stor bogsamler, som anskaffede et stort videnskabeligt bibliotek på Gjorslev. Da han døde 1820, drev enken Karine Lucia Debes godset videre.

1825-1868 Da hun døde, arvede sønnen kammerherre Peder Brønnum Scavenius, som blev adlet 1843. Foruden Gjorslev, arvede han også Søholm og Erikstrup. Han påbegyndte et frasalg af fæstegodset og gjorde sig også gældende som konservativ politiker. Som faderen var han bogsamler med videnskabelige interesser (især astronomi). I sit testamente oprettede han det Scaveniusske Fideikommis.

1868-1912 Fideikomisset blev ved faderens død overtaget af sønnen Jacob Frederik Brønnum Scavenius, der senere blev kammerherre og kultusminister. Han døde 1915, men overlod året før godserne til sin søn. Han frasolgte inden da Erikstrup og Segnhus.

1912-1926 Køberen var Benedict de Hemmer Gudme.

1926 Erikstrup blev 1926 solgt til Statens Jordlovsudvalg, som udstykkede det.


Erikstrup
-1510	Gården hed oprindeligt Kongsgård eller Kongensgård og var krongods.
1510-1529	Bo Nielsen nævnes i Kongsgård i Heddingemagle. 1510 var han byfoged.
1529-??	Niels (?) Clausen får livbrev på Kongsgården, hvor han selv bor.
1564-1571	Fogeden på Frederiksborg Slot, Frederik Christensen får livbrev på gården.
1571-1602	Slotsskriver på Københavns Slot Niels Paaske forlenes med Kongensgård.
1602-1648	Kronen mageskifter godset med oberstløjtnant Christian Eriksen, uægte søn af lensmanden på Højstrup, Erik Valkendorf, som sønnen opkaldte gården efter. Christian Eriksen blev adlet 1616. Hans hustru Sophie Nielsdatter Krabbe døde i barselssseng, så der var ingen direkte arvinger.
1648-1681	Christian Eriksen havde en bror, Herluf Eriksen til Fuglebjerggård, hvis søn Erik Herlufsen arvede Erikstrup og ejede den til sin død. Der var 1651 77 gårde i Store Hedinge landsogn. 14 af disse lå under Erikstrup.
1681-1689	Næste ejer blev provst i Magleby (Flakkebjerg herred) Jacob Jørgensen Kofod, som døde 1690. Han solgte gården for 2000 rdl.
1689-1743	Køberen var dronning Charlotte Amalie, og godset var på 33 tdr. hartkorn og havde 129 tdr. land under plov. Hun lagde Erikstrup under Gjorslev.
1743-1772	Kronen sælger Gjorslev, Erikstrup og Søholm til Christen Lintrup for 60.000 rdl. Lintrup havde været supercargo i Asiatisk Kompagnis tjeneste og blev adlet med navnet Lindencrone 1756. 1763 fik han godserne oprettet som stamhus. Lindencrone gjorde meget for at forbedre godserne. Han indførte kartoffeldyrkning og indskrænkede hoveriet (som han helt afskaffede 1767). 1769 indførte han arvefæste. På trods af de mange indsatser, blev bønderne fattigere.
1772-1793	Ved faderens død arvede sønnen kammerjunker Johan Frederik Lindencrone (død 1817 som slægtens sidste mand), som 1791 fik kongelig tilladelse til at erstatte stamhusets godser med en fideikommissum på 144.458 rdl. Derfor kunne han sælge Gjorslev for 200.000 rdl.
1793-1820	Køber var den senere etatsråd Jacob Pedersen Brønnum Scavenius. Han havde også tjent store penge i fjerne lande, nemlig som faktor i Ostindien. Han fortsætte forgængerens reformer, udskiftede bøndrenes gårde, udflyttede dem, lod skovene frede, forbedrede kridtproduktionen på Stevns Klint. Han var en stor bogsamler, som anskaffede et stort videnskabeligt bibliotek på Gjorslev. Da han døde 1820, drev enken Karine Lucia Debes godset videre.
1825-1868	Da hun døde, arvede sønnen kammerherre Peder Brønnum Scavenius, som blev adlet 1843. Foruden Gjorslev, arvede han også Søholm og Erikstrup. Han påbegyndte et frasalg af fæstegodset og gjorde sig også gældende som konservativ politiker. Som faderen var han bogsamler med videnskabelige interesser (især astronomi). I sit testamente oprettede han det Scaveniusske Fideikommis.
1868-1912	Fideikomisset blev ved faderens død overtaget af sønnen Jacob Frederik Brønnum Scavenius, der senere blev kammerherre og kultusminister. Han døde 1915, men overlod året før godserne til sin søn. Han frasolgte inden da Erikstrup og Segnhus.
1912-1926	Køberen var Benedict de Hemmer Gudme.
1926	Erikstrup blev 1926 solgt til Statens Jordlovsudvalg, som udstykkede det.