Tegning af anlægget
	Model af borgen Kort over oprindelige anlæg
	Galen
	Bispeborge

Nebbe voldsted i Herslev sogn (på grænsen til Roskilde Kommune ved Kattinge Værk) ligger på den tange, der adskiller Store Kattinge Sø fra Kattinge Vig i Roskilde Fjord. Stedet ses her fra luften, men det kan være svært at se det, for dels er bankerne pløjet fladere, dels løber vejen fra Roskilde til Kattinge lige gennem det gamle anlæg. Det er nemmere at se det oprindelige anlæg på en tegning over området.

1315	Stedet nævnes første gang 1315 som en del af et større godskompleks, som ejedes af medlemmer af slægterne Litle og  Galen (begge af Hvide-ætten). Det var en betydningsfuld slægt, så det er sikkert i deres tid, at Nebbe blev borg. Stormænd befæstede ikke alle deres spredte godser, og Nebbe var ikke deres eneste besiddelse (en del af familiemedlemmerne skrev sig til Bursø, som bare er en landsby på Lolland). Når det blev Nebbe, man befæstede, skyldes det måske, at den lå så tæt på Roskilde. Men nok mere, at her var der et godt sted at lave en nogenlunde sikker fæstning. Først kendte ejer er Ingefred Litle, enke efter Peder Jensen af Tåsinge (død tidligst 1313). Ingefred kan have arvet Nebbe efter sin mor, Cecilie Jonsdatter (død 1307).	Galen
1355	Ingefreds søn, Jacob Pedersen Galen til Bursø arver Nebbe, og hans sønner  Peder Jacobsen Galen og Jacob Jacobsen Galen solgte i 1355 Nebbe Slot til Peder Lauridsen Panter til Svanholm (død tidligst 1360). Han var i kongens tjeneste (kgl. justitiar) og var tillige en stor godssamler. Hans sønner Laurids Pedersen Panter til Sonnerup (død tidligst 1365) og Anders Pedersen Panter til Svanholm (død tidligst 1408) arvede Nebbe, og Anders boede der.	Panter
1364	Allerede i 1364 blev borgen pantsat til kongens høvedsmand på Kalundborg Slot, Johannes eller Jens Ever (Æuær), og snart efter ejedes Nebbe af kong Valdemar Atterdag. Fikke Evertsen Moltke (død tidligst 1379) sidder her som lensmand 1369-70. 1371 nævnes Jihannes Tirbach (Tyrebag) (død tidligst 1376). Moltke	Æuær Tyrebag
1375	I  oktober 1375 rådede Margrethe, kong Valdemars datter, over borgen, og hun havde brug for at glatte nogle af sin fars konflikter med kirke og stormænd ud, så hendes søn Oluf kunne blive anerkendt som konge. For at formilde Roskildebispen Niels Jespersen Ulfeldt udstedte hun 7. december 1375 i Slagelse et brev, der som erstatning for den overlast, bispestolen havde lidt under hendes fader, overlod bispen skatterne af Sømme og Ramsø herreder, de tre fjerdedele af Roskilde by, der var kongens (den sidste fjerdedel var i forvejen biskoppens) samt Nebbe til bispestolen. Det var en stor gave! Men den skulle også opveje "en guldkalk, som vor fornævnte fader fik og modtog af kirken i Roskilde, og på grund af andre sølvkalke, som han fik af kirker og klostre i landet Sjælland til indløsning af hans borg Vordingborg". Problemet var, at kongen ikke fik indløst borgen (det var helt tilbage i 1341), men måtte betale løn til sine lejetropper for de penge, han kradsede ind.	Ulfeldt
1380	Roskildebispen var ikke kun interesseret i at overtage et pant, men ville gerne eje Nebbe. Så bispen skaffede sig skødet ved at købe det hos den, der oprindeligt havde pantsat borgen, nemlig Anders Pedersen Panter. Bispestolen fik altså Nebbe som ejendom. Men lod den hurtigt forfalde, for man havde jo Bistrup lige i nærheden og kunne sagtens administrere godset under Nebbe fra Bistrup. På området bevarede man en ladegård (nævnt som Nebbegård 1364).

I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit D "Semmeherritt. Waldborgsherritt". Her er gods nævnt, som ikke er omtalt i jordebøgerne, f.eks. forskellige skrivelser vedrørende Nebbe og Nebbes ejere.

Herred	Sogn	Byer	Gårde	Noter
Sømme
	Herslev	Nebbe	1	1364	Anders Pedersen Panter af Svanholm og broderen Laurids Pedersen pantsætter Nebbe til Johan Æuær (Auer)	Brev D.24
				1380	Anders Pedersen Panter af Svanholm skøder bisp Niels Nebbe, Nebbe Fang, Kvindenæs og Kvindenæs Fang. Kvindenæs lå også i sognet.	Brev D.1, 12, 20
	(Roskilde)	Gøderup	1	1401	Anders Pedersen Panter af Svanholm skøder bisp Peder dette gods samt gods i Volborg.	Brev D.8