1153            Vender- og borgerkrig
Borgerkrigene
Mindestenen ved Karlslunde

"Radulf, kong Svends mand, slår venderne, som vil plyndre Roskilde". Sådan benævnes dette kuriøse Stik fra 1639 af den nederlandske kunstner Crispin de Pas, som arbejdede for Christian IV. Vistnok alt på billedet er sådan, som det ikke så ud i 1153.

                                                                                                    

I 1153 forsøgte venderne et kup mod Sjælland - og måske Roskilde. Måske var det Roskildebrødrene, de ville til livs. De kunne ikke liste sig ned i Roskilde Fjord, så i stedet landsatte de en større hær fra en stor flåde i Køge Bugt. Området her var helt udplyndret efter mange togter, så ville de have bytte, måtte de til egnen omkring Roskilde. Deres spioner havde fortalt dem, at alt i Roskilde åndede fred og ingen fare, og kong Svend (Grathe) var desuden langt borte (de passede bare ikke: Natten før var han gået sent i sang, så han sov længe næste morgen).

Vendernes fortrop red på små hurtige heste, og de nærmede sig hurtigt Roskilde. Lige uden for byen blev de opholdt af en af Svends mænd, Radulf, som var en dygtig rytter. Han lod, som om han angreb fortroppen, fik dem til at følge efter sig, og på den måde fik han narret fjende til at spilde tiden - og gav Svend og hans hær en chance for at vågne og komme i saddelen. Det kom de, de red mod venderne, de drev dem tilbage. Hvad der skulle have været et let overraskelsesangreb endte med at blive et slemt nederlag for venderne. Ved Karlslunde kom det til kamp Der står en mindesten på stedet), og kongens hær sejrede. Vendernes tilbagetog endte som en vild flugt, og da de kom til Mosede Klint, hvor deres skibe lå, løb en stor del af fodfolket i panik ud i vandet og druknede. Og rytteriet prøvede at ride ned ad den stejle klint, hvorved mange faldt ned og slog sig ihjel, når de ramte stenene ved klintens fod.