Venderne angriber Roskilde
	Billede af kæmpende ryttere og fodfolk fra Bislev Kirke. En granitkvadder, sandsynligvis en gravsten.
	Hirdmand

Venderne forsøgte at angribe Roskilde og deres hovedfjende, Roskildebrødrene ved at gå i land i Køge Bugt.

Sådan fortæller Arthur Fang (i Roskilde I., 1945) om borgerkrigen:

Erik Emmunes næste Skridt var at tage sin Broder Harald Kesja og hele hans Familie til Fange. Harald selv og otte af hans Sønner blev henrettet - tidligere havde Erik Emune ladet to drukne, og een var falden ved Fodevig. Kun Sønnen Oluf undslap til Sverige, for senere i Erik Lams Tid som Tronkræver at gøre Indfald paa Sjælland. Han blev nok slaaet af Roskilde-Bispen Ricco ved Rydinge Aa i Nordsjælland og maatte flygte, men kom snart efter tilbage. Mens Ricco opholdt sig paa en Gaard ved Ramløse Nord for Arresø, skjulte Oluf og hans Mænd sig om Natten i Nabolaget. Tidlig om Morgenen fandt han ved at lytte sig frem efter Messesangen Vej til Gaarden, hvor Bispen var, og lod sine Mænd begynde at opbryde Døren. Riccos Kammersvend forsøgte at forsvare Indgangen, men blev dræbt paa Tærskelen Nu afbrød Bispen sin Messe og greb til Vaaben, mens hans Klerke hobede Dyner og Hynder op for at forskanse Døren, som næsten var sprængt Da det gik Oluf for langsomt med at slippe ind, satte han Ild paa Huset. Ricco søgte nu Forhandling og stak i Tillid til givet Løfte Hovedet ud af Døren, men blev straks hugget ned - vistnok i 1139. Senere blev Oluf, som Roskilde-Krøniken kalder et Uhyre med mange Hoveder, fældet i et Slag i Skaane.

I den følgende Tid (1146-1157) optræder Erik Emmunes Søn, Sven Grathe, Magnus Nielsens Søn, Knud, og Knud Lavards Søn, Valdemar, som indbyrdes stridende Tronkrævere. Paa den Tid, omkring 1147, var det, at Sven Grathe omgav det hidtil ubefæstede Roskilde med Vold og Grav for her at have et fast Tilholdssted. Han indsatte Absalons Farbroder Ebbe Skjalmsen til Befalingsmand. Ikke længe efter blev Roskilde overrumplet af Knud, og Ebbe Skjalmsens Gaard lagt i Aske. Under Tronstriden blev Kampen mod Venderne forsømt, derfor stiftede en Mand ved Navn Vetheman i 1151 i Roskilde et Broderskab til Værn mod de mange Sørøvertog. Roskildebrødrene, som Sammenslutningen kaldtes, tog selv de Skibe, de fandt tjenlige, uden Ejerens Samtykke; dog gav de ham en Ottendedel af Byttet i Leje. Kneb det med Penge til Udrustningen, skød Borgerne i Roskilde sammen mod at faa det halve af Byttet. Før Roskildebrødrene stak til Søs, skriftede de for en Præst deres gamle Synder, og efter at have udstaaet Kirkeboden nød de den hellige Nadver, som om de allerede var paa Dødens Tærskel; de tænkte, de vilde have Lykken mere med sig, naar de inden Kampen højtideligt havde vundet Guds Naade. De medførte saa lidt som muligt, blot Vaaben og Føde, og Søvn fik de kun siddende med Haanden paa Aaren. De gik altid forsigtigt til Værks og sendte Spejdere forud, derfor var Sejren dem altid let, naar de kæmpede mod Fjenden. Byttet blev delt ligeligt. mellem Førerne og Mand. Og fandt de kristne, der var gjort til Slaver af Venderne, blev de udstyret med Klæder og sendt Hjem.