Knud Lavard dræbes 7. januar i Haraldsted Skov af kong Niels' søn Magnus. De to fætre har forinden tilbragt julen sammen på kongsgården i Roskilde. Kongesønnen Knud, der af Niels er indsat som grænsejarl i Sønderjylland, stræber efter Magnus' mening efter kongemagten. Han kalder sig hertug (lavard betyder herre og svarer til det engelske ord "lord") og en vendisk stamme i Holsten, abodritterne, har gjort ham til deres fyrste (knes). Magnus er misundelig, eller også kan han ikke lide alt det nye, Knud står for. Julen i Roskilde var fredelig og hyggelig. Men da Knud efter jul vil drage til Skjalm Hvide ved Ringsted (her har han været opfostret efter, at hans forældre Erik og Bodil døde på en pilgrimsrejse), skal han efter aftale møde Magnus på vejen (i Haraldsted var der en kongsgård). Knud møder frem med få mænd og uden den store udrustning. I skovbrynet møder han Magnus, der møder ham venligt. Men pludselig kommer Magnus' folk frem fra skoven, og det ender med, at Knud bliver hugget ned. Magnus skulle have råbt: "Nu skal det afgøres, hvem der skal arve land og rige". Dette drab bliver begyndelsen til en borgerkrig mellem tilhængere af Niels og Magnus på den ene side og tilhængere af Knud Lavard, først og fremmest hans broder Erik Emmune, på den anden side,