Stadsretten
Stadsretten
Den oprindelige stadsret

§ 18 Fremdeles forordner vi, at hvis nogen med sit købmandskab kommer til vor by og opholder sig hos os vinteren over, skal han betale den herre kongen 1 mark penge og 1 til staden.

§ 19 Fremdeles om nogen gæst fører sit købmandskab til vor by med skib for der at sælge de varer, som han bringer med sig, er han pligtig at betale 2 ørtug penge; den samme betaling er han forpligtet til for alle de fæller, som opholder sig i hele skibet sammen med ham, dog han alene undtaget fra dem.

§ 20 Fremdeles om nogen kommer med fisk til vor stad på skib eller vogn, skal han første gang betale 1 ørtug. Derefter skal han betale, så tit han kommer, 2 penninge om året, dog undtagen hvis han fisker med sit eget garn. Men er det sådan, at han ikke har fanget dem selv og bliver anklaget, skal han forsvare sig med sin egen ed. Men det, der er sagt om fisk, bestemmer vi ligeledes skal gælde for den drik (d.v.s. øl), som indføres fra landet og sælges for penge.

§ 21 Fremdeles om nogen tilrejsende gæst erhverver bæst eller kvæg eller andet værdifuldt gods for at udføre det, skal han for hest og kvæg betale 1 ørtug og for andet 2 penninge.

§ 22 Fremdeles om nogen gæst fører sine ting bort på vogne, er han for alle vogne skyldig 1 ørtug til og med den tiende vogn. Fra og med den elvte og derover skal han betale 2 ørtug.

§ 23 Fremdeles stadfæster vi også, at fra klokken slår matutin (morgenmesse) på torvet og til middag skal torvefreden overholdes ukrænkeligt. Det område, vi kalder torvet, er rummet fra det ny helligåndshus og lige til begyndelsen af Skt. Mikkels kirkegårds vestlige del.

Vi har også bestemt, at om nogen sårer en anden uden for torvet, skal han efter gammel sædvane bøde 3 mark til den skadelidte, 3 mark til kongen og til staden lige så meget, men hvis han ikke har gjort det med forsæt, hvad der kaldes "radhit radh", i så fald i henhold til landets lov  (altså Sjællandske lov).

§ 24 Fremdeles bestemmer vi, at hvis nogen bager forbryder sig mod de opstillede bestemmelser for brødets kvalitet og størrelse gjort af foged og borgere, skal han betale 9 ørtug penninge, som ligeligt skal deles mellem fogeden og borgerne, ellers må han rense sig med to naboers ed.

Om dette hænder anden gang, skal han betale 3 mark. Om dette hænder tredje gang, skal han fortabe retten til at udøve sit håndværk i et helt år, og han skal uddele brød til de fattige. Ellers må han rense sig med 12 hænders ed.

§ 25 Fremdeles skal bryggere straffes på samme vis, hvis de overtræder fagets bestemmelser, og alle andre håndværkere skal straffes på samme vis efter udøvet skøn.

§ 26 Fremdeles forordner vi, at kongens foged, om han vil anklage en mand, skal stævne ham for stadens ting og der anklage ham efter landets lov og stadens sædvaner. Hvis han ikke slutter forlig, skal han betale 40 mark.

§ 27 Ligeledes bestemmer vi, at hvis nogen undlader at betale det, der kaldes midsommergæld, eller andre krav som de af gammel sædvane er pligtige at betale konge og by, og hvis han på tre ting er blevet påmindet om at betale inden en given frist, hvis skyldneren stadig ikke betaler, skal han betale 9 ørtug sammen med hovedstolen. Hvis han ikke betaler inden et år, skal han betale det dobbelte samt 3 mark til fogeden eller staden. Og hvis kan ikke har betalt inden tre år, skal hans jord tilfalde kongen og staden.

Gengivet efter Michael Andersens oversættelse.