Praksis med, at man lod sit egentlige arbejde som kannik udføre af en vikar, var
vidt udbredt og fremgår med størst tydelighed i de tilfælde, hvor den samme person var
indehaver af kannikkeembeder flere steder på samme tid. Martinus de Dacia opnåede
i slutningen af 1200-tallet at blive kannik i Roskilde, såvel som i Lund og Slesvig. Alle
tre embeder er sikkert blevet passet af vikarer, men Morten Mogensen, som han hed på
dansk, var beskæftiget som universitetslærer i Paris (han blev oven i købet
rektor) og
senere blev han kong Erik Menveds kansler. Morten Mogensen var doktor i teologi, men var
bedst kendt for sine teoretiske skrifter om latinsk grammatik. Både videnskabelige
værker og lærebøger kendes fra hans hånd. Morten Mogensen døde i 1304 og ligger
begravet i Notre Dame i Paris.