1304

 

Kong Eriks sendemand i sagen mod Jens Grand, kansleren magister og doktor Morten Mogensen kaldet Martinus de Dacia eller Martinus Dacus dør. Han var kannik i Roskilde og ved Notre Dame i Paris og var berømt i den lærde verden for et filosofisk-grammatisk skrift på latin, som var meget udbredt. Han nåede i levende live at stifte altre og messer for sig selv i Roskilde (alteret for Skt. Martin), Slesvig og Notre Dame (her er han begravet).

    

  

Dekanen Oluf Torbernsen dør 7/10. Ny dekan bliver den adelige Oluf Bjørn. Den afdøde dekan opretter, inden han dør, et alter, der bærer hans navn.

 

 

Kong Erik Menved udsteder en ny møntforordning. Den fastsætter, at der skal være en årlig møntombytning ved Mikkelsdag. Forordningen skal sikre, at der ikke er falske penge i omløb. Men først og fremmest handler det om at skaffe kronen flere indtægter.

Forrige år    Næste    Kort  Register  Tidstavle