1268
1268
|
|
Roskilde får sin første stadsret, som bliver forbillede for andre sjællandske byer (Køge, Slangerup, Holbæk). Den stadfæstes af kong Erik Klipping 15/6 og er en rigtig lovbog med regler for byens anliggender (handel, torv og marked) og strafferet. Oprindelig var der 17 paragraffer, men med tiden kom stadsretten op på over 50. Det nævnes, at der er et rådhus i byen, men ikke, hvor det lå. |
|
|
|
Stadsretten regulerer byens handel. Der må
handles på torvet og i torvetiden. Og kun på denne måde! Torvet løber
fra "Helligåndshuset til Skt. Mikkels kirkegård",
d.v.s. Algade på strækningen fra det nuværende rådhus til Hersegade.
Torvetiden i Roskilde viste, at byen var kirkehovedsæde: På lørdage
"Fra ottesang til højmesses ende", d.v.s. fra tidlig
morgen til middag. Mens der var torvetid, skulle der herske
torvefred, og det var kongens ansvar (ved fogeden), at den blev holdt.
Torvefred indebar bl.a., at der var skærpede straffe for dem, der brød
loven, mens der var torv.
Der var torv hver uge. Desuden var der marked to gange årligt. På markedet måtte alle (også udenbys købmænd) handle, og de varede hele dagen og flere dage. Det ene marked var påskemarkedet - til påske. Det andet lå 1. oktober, var for kram og kød, og blev kaldt Skt. Dionysii marked, fordi det blev holdt i Bredgade ved Skt. Dionysii Kirke. |
|
|
|
Det eneste håndværkerlav, som nævnes i byretten, er bagerlavet, som vi ellers ikke ved meget om, og som der heller ikke er fundet spor efter ved udgravninger. |
|
