Krigen mellem Frederik II. og Erik 14. af Sverige har nu varet i 6 år, og begge riger er ved at være slidt op, borgere og bønder i begge lande forarmede p.gr.a. de mange skatter, der må betales til løn til de lejede hære. Der indkaldes derfor til fredsforhandlinger, og da der er pest i København finder møderne sted i Roskilde. Danskerne prøver at være snedige ved at samle store styrker i (næsten hele hæren) i det vestlige Skåne. De henter de svenske forhandlere ved grænsen for at føre dem til Roskilde og sørger selvfølgelig for, at svenskerne ser den store hær, så de kunne nå at blive rigtig skræmte. Det lykkedes delvis, for de svenske udsendinge gik med til, at Sverige skulle betale en stor krigsskadeserstatning. Denne aftale ville den nye svenske konge, Johan 3. (han havde spærret sin nu sindssyge bror Erik 14. inde), imidlertid ikke acceptere. Så krigen fortsatte.