1660 Fattigtider |
Bystyrets ansvar
|
Billedet illustrerer et gammelt fransk ordsprog: "Den, der går ledig som ung, får det svært som gammel". Her er en dovenlars endt som tigger. Fra slutningen af 1500-tallet steg og steg klagerne over de mange tiggere. Der blev flere og flere fattige. Det hang til dels sammen med en landbrugskrise efter gyldne år (med guld for Amerika) for handel med stude og korn i 1500-årenes begyndelse og midte. Der var flere grunde. Klimaet blev en smule koldere og dermed faldt kornproduktionen. Spanien, den store guldtyv i Amerika og derfor den store madimportør i Europa, var ved at have opbrugt sine kræfter på endeløse krige med Frankrig, Holland, England, så at pengene mere landede hos aktive søfartsnationer (Holland og England) end hos fødevareproducenter som Danmark, Frankrig og Tyskland (at Sverige på samme tid steg til at blive stormagt, hang sammen med, at svenskerne producerede varer, der var sjældne og dyre i handelen, først og fremmest kobber, men også kvalitetsjern og godt tømmer). Alt dette forværredes af 30-årskrigen, hvor habsburgerne (og det var spanierne også) tabte, Tyskland blev forarmet og tømt for indbyggere, alle markeder for traditionelle varer gik i stampe. Omkring 1640 var måske op til 1/10 af landbefolkningen på Sjælland tiggere. Selv om krigen ikke havde hærget Sjælland (kun Jylland), var der tyske tilstande i hele Danmark. Tilstande, der gjorde, at det i 1650'erne var svenskerne, der vandt det store nordiske opgør om magten på disse kanter, hvor Danmark hidtil havde været den stærkeste magt.