Roskildes mandtal

Mandtallet

Fald i befolkningstallet

Den kongelige kommission
Udviklingen 1658-77

Skattegrundlaget

Som bilag til den oversigt over udgifter i anledning af svenskekrigene, som bystyret skulle aflevere til den kongelige kommission i 1661 havde man udarbejdet et mandtal, en fortegnelse over hver eneste familie i byen og dens tilstand i året1658 og i 1661: "Mandtal og rigtig Forklaring om Roskilde Bys Tilstand fra Anno 1658 og til Anno 1661", som er dateret 29/1 1661.

Man gjorde rede for antal mennesker i hver husstand og for husstandenes evne til at betale skat. De faktiske tal m.h.t. antal personer i husstandene fremgår af tabellen her:

Roder Husstande
1658 1661 Resultat Procent
Skt. Laurentii 54 36 -18 33
Ringsted 42 9 -33 79
Bondetings 38 16 -22 58
Rådhus 33 21 -12 36
Vor Frue 41 20 -21 51
Hestemarked 30 13 -17 57
Maglekilde 15 8 -7 47
Skt. Ibs 33 12 -21 64
I alt 286 135 -151  

Byen var opdelt i kvarterer, som i forhold til skatteindkrævningen kaldtes roder. Man har talt antallet af husstande i de forskellige roder op i 1658 og 1661. I hver rode var der udpeget en borger til at være rodemester. Han kendte indbyggerne i kvarteret og vidste så nogenlunde, hvad hver husstand havde råd til at betale i skat. I mandtallet er kendskabet så tæt på, at der sættes navne på familieoverhovederne i hver husstand - og de steder, hvor det i krigsårene er gået rigtigt galt sættes der også ord på elendigheden. Et eksempel: "Mand og Quinde død, 4 smaa Børn igen".

I 1658 var der 286 husstande og i 1661 var tallet nede på 135 et fald på 53%!