Roskildes mandtal

Mandtallet
Den kongelige kommission
Befolkningstallet

Fald i befolkningstallet

 

Som bilag til den oversigt over udgifter i anledning af svenskekrigene, som bystyret skulle aflevere til den kongelige kommission i 1661 havde man udarbejdet et mandtal, en fortegnelse over hver eneste familie i byen og dens tilstand i året1658 og i 1661: "Mandtal og rigtig Forklaring om Roskilde Bys Tilstand fra Anno 1658 og til Anno 1661", som er dateret 29/1 1661.

Man gjorde rede for antal mennesker i hver husstand og for husstandenes evne til at betale skat. De faktiske tal m.h.t. skattebetaling fremgår af tabellen her:

Roder Skillingtal
1658 1661 Resultat Procent
Skt.Laurentii 158 97 -61 39
Ringsted 116 18 -98 84
Bondetings 975 485 -490 50
Rådhus 146 70 -76 52
Vor Frue 75 28 -47 63
Hestemarked 72 39 -33 46
Maglekilde 45 25 -20 44
Skt. Ibs 61 21 -40 66
I alt 1648 783 -865  

Byen var opdelt i kvarterer, som i forhold til skatteindkrævningen kaldtes roder. Man har talt antallet af husstande i de forskellige roder op i 1658 og 1661. I hver rode var der udpeget en borger til at være rodemester. Han kendte folkene i kvarteret og vidste så nogenlunde, hvad hver husstand havde råd til at betale i skat.

I 1658 var der 903 skillingslægder og i 1661 var tallet nede på 441 et fald på 51% i skatteevnen. En skillingslæg var et forholdstal, som byskatten blev lignet efter: Et bud på husstandens formue.

Rigest var Bondetinget, men her var faldet også størst. Her boede embedsmænd som kirke- og skolefolk. Stabil i rigdom var Rådhus, hvor en række større købmænd, apotekeren og byfogeden Samuel Samuelsen borde. Skt. Laurentii havde en del håndværkere, men også byens to borgmestre og den eneste guldsmed i staden. I Ringsted var der mange håndværkere og hele tre slagtere. I Vor Frue var der mange bygningshåndværkere, 5 skomagere, 3 smede, 3 snedkere.