Mandtallet | ||
Den kongelige kommission | ||
Befolkningstallet |
Som bilag til den oversigt over udgifter i anledning af svenskekrigene, som bystyret skulle aflevere til den kongelige kommission i 1661 havde man udarbejdet et mandtal, en fortegnelse over hver eneste familie i byen og dens tilstand i året1658 og i 1661: "Mandtal og rigtig Forklaring om Roskilde Bys Tilstand fra Anno 1658 og til Anno 1661", som er dateret 29/1 1661.
Man gjorde rede for antal mennesker i hver husstand og for husstandenes evne til at betale skat. De faktiske tal m.h.t. skattebetaling fremgår af tabellen her:
Roder | Skillingtal | |||
1658 | 1661 | Resultat | Procent | |
Skt.Laurentii | 158 | 97 | -61 | 39 |
Ringsted | 116 | 18 | -98 | 84 |
Bondetings | 975 | 485 | -490 | 50 |
Rådhus | 146 | 70 | -76 | 52 |
Vor Frue | 75 | 28 | -47 | 63 |
Hestemarked | 72 | 39 | -33 | 46 |
Maglekilde | 45 | 25 | -20 | 44 |
Skt. Ibs | 61 | 21 | -40 | 66 |
I alt | 1648 | 783 | -865 |
Byen var opdelt i kvarterer, som i forhold til skatteindkrævningen kaldtes roder. Man har talt antallet af husstande i de forskellige roder op i 1658 og 1661. I hver rode var der udpeget en borger til at være rodemester. Han kendte folkene i kvarteret og vidste så nogenlunde, hvad hver husstand havde råd til at betale i skat.
I 1658 var der 903 skillingslægder og i 1661 var tallet nede på 441 et fald på 51% i skatteevnen. En skillingslæg var et forholdstal, som byskatten blev lignet efter: Et bud på husstandens formue.
Rigest var Bondetinget, men her var faldet også størst. Her boede embedsmænd som kirke- og skolefolk. Stabil i rigdom var Rådhus, hvor en række større købmænd, apotekeren og byfogeden Samuel Samuelsen borde. Skt. Laurentii havde en del håndværkere, men også byens to borgmestre og den eneste guldsmed i staden. I Ringsted var der mange håndværkere og hele tre slagtere. I Vor Frue var der mange bygningshåndværkere, 5 skomagere, 3 smede, 3 snedkere.