1677 Roskildes indbyggertal |
Formodet familietal: 379. |
Kort over roderne |
Under Den skånske Krig steg statens pengeproblemer. Det var dyrt at føre store hære i felten, at købe våben og ammunition og at holde en stor flåde i søen. Man fandt derfor en ny måde at kræve skat op på i byerne: Afgift på skorstene og på kvæg. Det var alt sammen noget, man kunne tælle, hvor man før havde nøjedes med at vurdere - d.v.s. gætte - hvad en borger kunne betale.
Ildsteds og kvægmandtallet gik ud på, at der af hvert ildsted skulle betales 4 mark i afgift. Og af dyr skulle der betales 2 mark for hver stud eller hest og 1/4 rigsdaler (1 ort) for hver voksen ko. Ungdyr, får og svin skulle der ikke betales for. Tilsammen indbragte skatten i Roskilde 709 rigsdaler. Grundlaget for optællingen ses her:
Roder | Husskat 1677 | |||
Boliger | Ildsteder | Gnsn. ildsted | Øde | |
Skt.Laurentii | 72 | 260 | 3,61 | 1 |
Ringsted | 42 | 89 | 2,12 | 10 |
Bondetings | 75 | 134 | 1,79 | 10 |
Rådhus | 36 | 118 | 3,28 | 2 |
Vor Frue | 60 | 87 | 1,45 | 19 |
Hestemarked | 25 | 75 | 3,00 | 0 |
Maglekilde | 27 | 48 | 1,78 | 5 |
Skt. Ibs | 42 | 63 | 1,50 | 1 |
I alt | 379 | 874 | 48 |
At man lagde skat på skorstene (hvert ildsted havde sin egen skorsten) var for det første, fordi antallet af skorstene er nemme at tælle op. Men det var også for, at de bredeste skuldre skulle bære de tungeste byrder, for jo flere ildsteder, man havde brug for og gang i, jo rigere var man vel. Af søjlediagrammet øverst ses det, at den rigeste rode er Skt. Laurentii (mest p.gr.a. Torvet med de store købmandsgårde). De enkelte roders velstand kan også se på et kort over roderne. Optællingen gav også interessante oplysninger op, hvor meget der var lejet ud til andre end ejerne i de forskellige gårde og huse. At leje ud gav ejerne indtægter.
En særlig gruppe, vognmændene, blev udtrykkeligt friholdt for at betale skat. Begrundelsen var, at de "formedelst de udi nogle Aar ingen Penge har faaet for Kgl. Majestæts Rejser" havde noget til gode hos staten. Der var 9 registrerede vognmænd i byen i 1677. 4 af dem boede i Hestetorvets rode. |
Man kan i tabellen se, at der stadig var mange øde gårde/huse, i alt 48. At de var øde kunne betyde alt fra, at en beboer lige var død eller flyttet, og en ny var på vej, til at stedet lå nedbrudt hen eller ligefrem var brudt ned. Men det kunne også betyde, at stedet var så fattigt, at beboerne ikke kunne betale skat. Og så var der flere forarmede end de øde. I sidste ende måtte man undlade at kradse penge ind for 118 skorstene, 6 heste og 3 køer. Og det skønt det på forhånd var fastlagt, at de "fattiges våninger" i Skt. Laurentii rode var friholdt fra skat. Her boede 4 enker og 2 enkemænd med hver et ildsted. I Ringsted rode var der ligeledes på forhånd stattefritagelse for 7 ildsteder i "Salig Herluf Trolles Boder", hvor der også boede fattige. Duebrødre Kloster eller "Communitet" betalte sammen med de gejstlige og slap med meget mindre. Her boede foruden fattige også (fattige) skolelever. Der var alt i alt flest fattige i Ringsted, Bondetings og Vor Frue roder. Resten af byen klarede sig bedre.
Året efter (1678) fandt man på Kop- og kvægskatten (Kop af tysk Kopf, hoved: Antal hoveder eller personer).