Kort over roderne

    Grundtaksten 1682 giver oplysninger om ejerne af byens ejendomme og grunde, men vi får også lidt at vide om lejerne. Lejeskatten, der udgjorde 2% af 1/8 af ejendomsvurderingen (indviklet men altså 0,25% i alt), kan ikke have været en stor byrde, for hele Roskilde by skulle for årene 1683 og 1684 betale i alt 11 rdl. 2 mark og 8 sk. Alene administrationen ved at opgøre lejemålene må have kostet mindst det dobbelte. Oversigten viser til gengæld meget præcist, hvem der ejede udlejningsejendomme, og hvem der boede i dem. Lejemandtallet viser ejendomsvurderingen for de enkelte ejendomme, som skatten skulle betales af, og derfor ikke huslejens størrelse. 

    Kortet viser det samlede antal udlejere og takseringssummen pr. rode (oplysningerne for Ringsted rode mangler i materialet). De i alt 110 lejemål er meget ujævnt fordelt. I Sankt Laurentii rode var der flest, nemlig 25 til en samlet sum på næsten 3000. rdl., men også Vor Frue rode, som ellers var et ydmygt kvarter, havde 25 lejemål, men med en betydelig lavere gennemsnitsværdi, nemlig 44 rdl. mod 115 i Sankt Laurentii, hvilket afspejler forskellen i boligstandard. Det er tydeligt, at lejerne er småhåndværkere og daglejere, mens ejerne er købmænd og større håndværksmestre. Der var mange ejere, som kun havde en enkelt eller et par udlejningsejendomme, men der var også nogle få, der havde virkelig mange. 

    Byens førende matadorer: Eva salig Herman Schrøders og rådmand Nicolai Nielsen var de største udlejere. Eva Schrøder havde 15 boliger til udlejning til en samlet grundtakst på 575 rdl., som lå spredt ud over hele byen, men dog med en overvægt på Vor Frue rode, hvor der alene lå ti boliger. Byens største ejendomsmatador var ubetinget Nicolai Nielsen med 43 boliger til en samlet ejendomsværdi på 1311 rdl. De lå spredt over hele byen, men dog med en klar overvægt på Sankt Laurentii rode, hvor der alene var 23 boliger i Allehelgensgade, Bredgade og Dampestræde (nuværende Gullandsstræde). Det er påfaldende, at det ved størstedelen af Nicolai Nielsens ejendomme i lejeskattemandtallet er anført, at ejendommen nu ejes af andre personer, selv om han først døde i 1691. Borgmester Jørgen Jensen ejede "kun" 13 ejendomme, og det siges, at han i 1683/84 har solgt sin gård i Rådhus rode til "de fattige" altså til byens fattigvæsen. Her er endnu et tegn på, at Jørgen Jensens omgang med byens midler har været præget af lemfældig omgang med byens midler. Skulle han bruge penge, kunne han bare sælge en gård til byen. Ligesom han kunne købe af samme by, hvis han havde penge, han skulle anbringe.