Den tidligere stadsret
| 1683 Danske Lov |
|
Den tidligere stadsret
|
| Begyndelsen af fortalen til Christian V's Danske Lov (som minder meget om fortalen til Jyske Lov) er smukt kalligraferet i originaludgaven her. |
Enevælde betød ensretning: Fælles regler og orden på alle områder. Måske også større retfærdighed for den enkelte.
På lovgivningens område havde der længe været problemer med at holde styr på, hvad der egentlig gjaldt. De tre landskabslove, Skånske Lov (nu kun på Bornholm), Jyske Lov og Sjællandske Lov var lavet tidligt i middelalderen, og de havde ikke samme regler og heller ikke samme straffe for forseelser, så det var ikke lige meget, om man blev dømt på Sjælland eller i Jylland. Hertil kom, at der gjaldt helt andre regler i byerne: Hver by, sin stadsret, og her var forskellen mellem byerne også meget stor. Disse forskelle var urimelige, og mange af de gamle strafregler blev også opfattet som barbariske efterhånden. Derfor var man på herredage gået over til at udstede recesser, lovregler, som gjaldt for hele riget, for at bøde af eller bringe orden eller bare større lighed. Men efterhånden var det hele så uoverskueligt, at selv ikke dommere kunne hitte rede i, hvilke regler, der var gældende.
Frederik III satte den retslærde borgersøn Rasmus Vinding til at rydde op i alt dette allerede i 1661, men det tog lang tid, og der skulle nogle kommissioner til, før der forelå et forslag til en samlet lovbog for hele det danske rige minus Slesvig (og ikke Norge, som fik sin egen Norske Lov).
Fortalen minder meget om den, der er i Jyske Lov ("Med lov skal land bygges..."), men der står også i den: "Derfor sættes loven, at de retvise og sømmelige må nyde deres ret, og de uretvise og uretfærdige som ikke ville gøre ret efter det, som i loven skrevet står, kan vorde ved den straf, som i loven sat er, formente at gøre uret."
Videre hedder det i fortalen, at dommerne skal følge loven som en rettesnor "og derefter retsindeligen kende og dom afsige uden nogen anseelse til vold, magt, højhed, frændskab, venskab, had eller avind, og hjælpe hver mand til rette, den ringe og fattige såvel som den høje og rige, indenlandiske og udlændiske, og med deres domme frelse alle dem, som med vold tvinges, særdeles fattige enker og faderløse børn, på det at sandhed, retfærdighed og fred må bo i landet."Her ses altså ønsket om at skabe orden, større retfærdighed, lighed for loven. Og så var der endnu en stor fordel: Loven blev trykt, og alle, dommere som lægmænd, kunne læse sig til, hvilke regler, der gjaldt. Lighedsønsket skulle tages alvorligt: Både en bonde og en adelig kunne dømmes til at blive lagt i jern på Bremerholm. Der var dog stadig den lille fordel for den adelige, at han kun kunne dømmes af højesteret.
De barbariske straffe i de middelalderlige love blev mildnet. I de fleste lande havde man dødsstraf for langt flere forseelser, end hvad Danske Lov påbød, og den blev da også berømt ude i Europa som eksempel på human retspleje.
