1683
1683
|
|
På kong Christian V's fødselsdag 15. april underskrives Danske Lov, den første lovsamling for hele det danske rige. Senere kommer der også en Norske Lov. Og i Slesvig gælder stadig Jyske Lov. For Roskildes vedkommende betyder den nye lov, at Roskilde Stadsret og Sjællandske Lov sættes ud af kraft. Loven samler de mange retsregler under én hat, bringer orden i strafudmålingen, større retfærdighed, og så laves retssystemet om, så det passer til, at landets styreform er enevælden. |
|
| Moderniseringen af straffeformerne slår straks igennem i Roskilde. Byfogeden bestiller hos en bødker en spansk kappe og hos en klejnsmed pigge til at fore den. I alt en udgift på 2 daler, 3 mark og 8 skilling. |
|
|
| Byfogeden bestiller også en træhest hos en tømrer. I alt en udgift på 1 daler, 1 mark og 12 skilling. |
|
|
|
|
Rentekammeret klager over, at regnskaberne for byskatten for årene 1680-82 ikke
er indkommet, hvortil rådmændene måtte svare, at det kunne de ikke tage ansvar
for, eftersom Jørgen Jensen skaltede og valtede med byens penge.
Efter en ny dom ved byretten indstævner rådmændene Jørgen Jensen for landstinget. Aftenen før retsmødet har de indbudt ham til et møde i rådmand Claus Carstensens hus. Jørgen Jensen kom også, men gik ind i et andet værelse. Her fandt man ham senere på aftenen liggende død på gulvet. Hvorpå den sidste retssag blev opgivet. Han blev begravet på domkirkens kirkegård sammen med sin hustru Else. |
|
|
|
Borgmester Bernt Meyer dør også og begraves i svigerforældrenes grav i domkirkens gulv. |
|
|
|
En forordning pålægger bypræster to gange årligt at registrere de fattige og give dem tiggertegn. Tegnet giver den fattige lov til at bede byens borgere om almisser. Men tegnet gælder kun i hjemsognet. Derfor skulle fremmede tiggere forvises fra by eller sogn. |
|
|
|
Åbo-målet indføres over hele landet som kornmål og erstattede de sjællandske mål fra middelalderen med læst, pund og skæpper. |
|
|
|
Købmand Stephan v. Essen (rådmand Nicolai Nielsens svigersøn) forpagter konsumptionen for 3 år. Han skulle ud over en afgift på 4000 rdl. til rentekammeret udrede 200 rdl. årligt til Duebrødre Kloster for afgiften af de varer, de havde købt, for klosteret var fritaget for skat og konsumption. |
|
|
|
Forholdene på latinskolerne var ringe, men der sker nu det, at ordningen med løbedegne ophæves. Den fik disciplene til at hænge i klasserne unødigt længe for at tjene til livets ophold. |
|
|
|
Holger Thott må sælge Sortebrødregård til en kreditor, assessor i kommercekollegiet og rådmand i København Christian Simonsen. |
|
