Værtshus i 1600-tallet

Der bryggedes øl i købmandsgårde og på værtshuse. På billedet males malt i en kværn drevet af en vandmølle. Byggen "støbes" i støbekarret. Til højre tørres den bagtil og formales på kværnen. Så tilsættes vand og humle, brygget gærer, og man har lavet øl.

I en gammel rejseskildring hedder det, at danskerne har dårligt øl, fordi de har dårligt vand! Det kunne naturligvis skyldes forurening og man forbød f.eks. i 1600-tallet borgerne at vaske tøj de steder, hvor man hentede vand til ølbrygning. Der var dog få steder i Danmark, hvor man havde bedre vand end i Roskilde, en tanke, som Christian IV også var inde på. Han forbød i 1621 al fremmed øl samtidig med at de konservative lav var ophævet, men den ønskede virkning udeblev og lavene blev igen tilladt i 1627. Året før blev et særligt bryggerlav tilladt i Roskilde og lensmanden og borgmestre og råd i Roskilde skulle "anordne bryggergårde alene der hvor det bedste kildevand var for hånden". De skulle også have tilsyn med, at bryggergårdene var forsynede med gode bryggerser og redskaber. Det er i dag næppe muligt at spore resultatet, men ved en brand i 1647 nedbrændte ikke mindre end 12 bryggergårde og i tidsrummet 18. september 1658 til 14. juli 1660 rekvirerede de svenske tropper i Roskilde 14.917 tønder øl - svarende til ca. 6 mill. moderne flasker, så svenskeme kunne åbenbart godt lide det danske øl. Også dengang.

En af Roskildes mange vandmøller havde netop i 1600-tallet en maltkværn. Den lå ved hjørnet af Hedegade og Byvolden - den såkaldte Vandhusmølle - og den fik sit vand fra Helligkorskilden, Blegdamskilden og Højbrøndskilden.