Rasmus Bartholin
	Thomas Bartholin
	Bartholinerne

Caspar Thomassøn Bartholin er født 1655. Han gik i sine forfædres fodspor ved bl.a. at undersøge spytkirtlerne. Han fandt (og gav navn til) de "bartholinske kirtler", kvindernes to bønnestore slimdannede kirtler, Glandulae vestibulares majores, som ligger i skamlæberne og via de små skamlæber fører slim frem til skedens indgang, så kvindens skede er våd under samleje.

Caspar Bartholins far, Thomas Bartholin (død 1680), ejede Hagestedgård i Tuse herred. 1680 blev Hagestedgård solgt til Capars svoger, præsident i Kristiania, Laurids Jacobsen. Ved hans død i 1695 gik Hagested til  Caspar Bartholin. Han solgte den allerede 1704 ((52 tdr hartkorn, 152 tdr. land under plov) til Ursula friherreinde af Putbus.

Caspar Thomassøn Bartholin døde 1738. Han og  alle andre efterkommere af Thomas Bartholin blev adlet 1731 med ovenstående våben: Delt af hvidt og blåt. I det hvide felt en sort ørn med rødt næb og røde klør. I det blå felt gule figurer: 12 stjerner og en halvmåne. De samme figurer ses på hjelmmærket mellem to vesselhorn (hvidt/sort, blåt/gult) på en krone. Slægten lever endnu.