1636
1636
|
|
Domkirkens bytter sine 50 gårde i Gønge Herred i Skåne bort for gods på Sjælland (det viser sig i 1658 at være meget heldigt). |
|
|
|
I byerne har der hele tiden været en parallel til bytinget (hvor fogeden var dommer), nemlig rådstueretten, hvor borgmester og rådmænd (og somme tider også byfogeden sammen med de nævnte) var dommere. Det forbydes nu, at byfogeden er med i rådstueretten. Og det bestemmes tillige, at vanskelige sager skal for rådstueretten. Appelinstans for både byting og rådstueret er landstinget (i Ringsted), hvor der sad en (adelig) landsdommer. Over landtinget var kun kongens retterting, herredagen (hvor kongen og lokale rigsråder var dommere). Herredagen blev sædvanligvis sat i København. Sekretær var her Rigens Kansler (justitiarius). |
|
| Regelen fra 1601 om, at tyve ikke længere skulle henrettes, men sendes til København, kommer nu til at gælde over hele Sjælland, også i byerne. Man har brug for mennesker og arbejdskraft i samfundet, så frem over er det kun røvere, drabsmænd, sædelighedsforbrydere og folk, der begår majestætsfornærmelse, man henretter. Alle straffede skal arbejde, for samfundet ville ikke bruge penge på at have forbrydere til at sidde i fængsel. På flådens værft på Bremerholm var forholdene så elendige, at man døde som fluer - mest p.gr.a. smitsomme sygdomme. |
