Erstatning

Efter anmodning fra byen besluttede kongen, at de udbrændte borgere måtte få hele ti års frihed for konsumtionsskatten, dog således at de selv skulle lægge pengene ud, men enhver kunne så mod dokumentation få pengene tilbage kvartalsvis. Af konsumtionen skulle der endvidere udbetales en samlet erstatning på 29.493 rdl., som magistraten skulle fordele i forhold til de lidte skader. Desuden fik man lov til at importere byggematerialer toldfrit. Magistraten foreslog også, at der ved opførelsen af de nye bygninger især ud mod Algade skulle foreskrives en vis "regularitet og en uniforme facon" ligesom ved genopførelsen af København efter den store brand i 1728. Man mente også, at det ville være godt, hvis sammenbyggede huse i den fælles gavl blev opført af mursten eller i det mindste helt af ler og ikke som tidligere, hvor der blev brugt "fjelde, lægter eller ris (altså bindingsværk), som straks befordrer en ild ubehindret."

Det blev da også gjort til en betingelse for udbetaling af erstatning, at der ud mod gaderne skulle opføres bygninger i bindingsværk med mursten ("tavlværk") og ikke med lerklining, samt at der overalt skulle være tegltag.

Branden var en katastrofe for de mange, som pludselig stod uden tag over hovedet. Nok fik de erstatning, men denne dækkede langtfra udgifterne til nyopførelse af bygninger.

Branden 1731