1809              Hedde Jansen Ehlers

Skydeskive 1841

 

Hedde Ehlers ses på billedet på den skydetavle, maleren Vilh. Marstrand malede i anledning af, at agent Søren Borch blev fuglekonge i 1841.

Malermester Hedde Jansen Ehlers (*1784 i Ostfriesland) købte Kobbermøllen og fik borgerbrev i Roskilde 1809. Han kom hurtigt ind i byrådet, selv om han ikke var købmand.

Hans store indsats var uddybningen af sejlrenden mellem Roskilde og Frederikssund for kommunale midler fra 1833. Han stod personligt for opsynet med arbejdet, hvor man uddybede fra 3 til 10 fod, så almindelige skuder atter kunne besejle Roskilde fra og med 1834. Ehlers bliver også i 1833 formand for den forskønnelsesforening, der skal skabe smukke vandrestier i Roskildes omegn.