Forgængeren Arendt senior Efterfølgeren Gottlieb Skydeskive 1841

Apoteker Arends ses på billedet på den skydetavle, maleren Vilh. Marstrand malede i anledning af, at agent Søren Borch blev fuglekonge i 1841.

Nicolai Jakob Arends startede sin farmaceutiske karriere som discipel på Gammel Torv Apotek. I 1832 bestod han kandidateksamen, og han var den 3. i rækken af Roskilde-apotekere i træk, der bestod med udmærke1se. Efter en tid på Vordingborg Apotek købte han apoteket i Algade af sin mor i 1835. I Arends juniors bevilling er det værd at bemærke, at den ret, som tidligere apotekere havde haft til at modtage rejsende, nu blev til en pligt.

Arends døde ung, kun 34 år gammel. Alligevel nåede han bemærkelsesværdigt meget i lokalområdet i sin korte karriere. Han var såedes i adskillige år fattigforstander, ligesom han var Borgerrepræsentant i Roskilde. 

I 1844 grundlagdes Danmarks Apotekerforening. Arends sad i foreningens bestyrelse frem til sin død i 1845.

Roskilde adskilte sig fra de fleste andre danske provinsbyer ved at have et fælles selskabeligt og socialt liv mellem de forskellige mere eller mindre ligestillede familier. Det er beskrevet af tyskeren Chr. Dehn, der kom fra Schwerin, og som var en dygtig iagttager, i den rejsebeskrivelse, han i 1839 udgav med sine indtryk fra Danmark. Dehn skriver, at “der er den fuldkomne mangel på al standsforskel i selskabelig henseende og som følge deraf også mangel på alle de kliker, der ødelægger det selskabelige liv i Nordtyskland, selv i de mindste byer. Byen Roskilde har nemlig kun en klub i Gæstgivergården Prindsen. På en tavle kunde man læse i alfabetisk orden navnene på medlemmerne. Skrædderen og handskemageren, borgmesteren og justitsraaden i broget rækkefølge. Tyskland, gå hen og undre dig!”

Andre provinsbyer havde hver deres afgrænsede sociale kredse, alt efter stand, uddannelse og formue. I Roskilde var der fra slutningen af 1700-tallet en tradition for en ganske afslappet omgangform, og der var måske et af de første steder på Sjælland, hvor håndværksmestrene blev optaget i byens selskabelighed. Apotekeren var en naturlig del af dette sociale liv, og Arends har givetvis betragtet sine tillidshverv i byen som både en ære og en pligt. Han blev faktisk den første Roskilde-apoteker, der blev portrætteret, idet han er afbildet på en fugleskydningsskive, som Vilhelm Marstrand malede i 1841. Apotekeren (vist her i udsnit) ses på skiven i selskab med en række af de prominente Roskilde-borgere, blandt dem den kgl. agent Søren Borch, der havde bestilt fugleskydningsskiven, og som senere blev familien Arends en stor støtte, idet han efter parrets tidlige død tog sig af deres søn.

Der skete nemlig det tragiske, at Arends kone, Karen Kirstine Kofoed, døde i 1842 barselsseng, kun 32 år gammel. Den datter, som hun ventede sig med, døde samtidig. Sorgen var for stor at bære for Arends, og tilsyneladende mistede han livsmodet og sygnede ganske stille hen, indtil han selv døde kun 3 år senere i en alder af 34. Apoteket blev sat på auktion, og faktisk blev det på sin vis i familien, idet den næste ejer var søn af sognepræst A. L. Gottlieb og Thalia Frederikke Arends, der var søster til C. F Arends.