Slaget på Reden 1801 Træskoslaget ved Køge
	Københavnerne tog på søndagsudflugt uden for voldene for at se på de løjerlige højlandsregimenter, som var med i belejringen af byen. Skotterne bar kilt og havde koner og børn med i felten. tegningen er lavet af en dansk tilskuer.

General Wellesley, senere Lord Wellington, gik i land 16. august 1807 ved Vedbæk nord for København. Det skete uden modstand, det hele var overrumpling som 9. april 1940. En dansk styrke stillede op ved Vintappergården ved Lyngbyvej, nu vejudfletningen syd for Lyngby. Hvad styrken ville her, er svært at forstå, og den trak sig tilbage, mens Wellesley/Wellington over Lyngby og Nærum gik mod Roskilde. Gardehusarerne fra garnisonen i Roskilde var også i Holsten, da krigen kom til Sjælland - og til Roskilde. Rygterne florerede, og flygtninge kom til Roskilde, og den 26. august ankom endelig et korps på 6000 mand under general Wellesley, den senere hertug af Wellington. Få dage efter udkæmpedes slaget ved Køge, kendt som Træskoslaget, hvor de professionelle engelske tropper splittede det danske landeværn (en hær af udkommanderede bønder; den egentlige hær var i Holsten og ventede på et fransk angreb, som aldrig kom). Det blev vanskelige tider for Roskild med den store indkvartering. Elise Fich fortæller i sine erindringer, at man de fleste steder i byen holdt vagt om natten af frygt for overgreb fra de fjendtlige troppers side. En nat blev en række at byens ledende mænd arresteret under påskud af, at der var skjult danske soldater i domkirken. Fangerne blev ført til Palæet, hvor Wellesley havde hovedkvarter.

Danmark var nu i krig med England, og fra Frankrig sendtes spanske hjælpetropper til Danmark.